I bund og grund bunder problematikken i det faktum, at det ikke bare er harmløse kommentarer længere. Er sikker på, at jeg taler for både min lillebror og jeg, når jeg siger, at vi begge kan tage en bemærkning eller to med et smil på læben. Nu er situationen dog den, at jeg flere gange om måneden modtager venneanmodniger såfremt beskeder af drenge på min lillebrors alder, som jeg tilnærmelsesvist vil kalde chikanerende. Min pointe er bare, at som der også er skrevet i overstående tekststykke, så burde man kunne adskille familie og spil fra hinanden, og personligt har jeg ikke lyst til at være en del af sådanne barnligheder. Det handler helt basalt om privatliv og respekt. Man kan såfremt diskutere, hvorvidt det har været en overreaktion, men af hvad jeg kan forstå, har der været mere bag denne beslutning.