jabbi og Astralis tager del i den ene åbningskamp ved IEM Cologne Major 2026 Stage 2.

Sådan sender ESL i første runde: Astralis åbner andet stadie

Vi giver dig her det fulde overblik over de otte kampe i den indledende runde ved IEM Cologne Major 2026 Stage 2.

Første stadie ved majoren i Köln er overstået, og det er nu tid til andet stadie, nemlig IEM Cologne Major 2026 Stage 2, hvor otte hold - inklusive Astralis - træder ind i turneringen og tager kampen op med de otte hold, der spillede sig videre fra første stadie.

Udover Astralis er Spirit, Legacy, G2 og FUT også blandt de inviterede hold. Blandt de hold, der gik videre fra første stadie, er Tausons GamerLegion og blameFs tyske arbejdsgiver, BIG. Med Tauson og blameF samt de tre danskere hos Astralis er der altså fem danskere med i andet stadie.

Fire af de fem danskere skal i aktion allerede i den ene af de to åbningskampe i den indledende runde. Astralis og GamerLegion får nemlig æren af at åbne andet stadie - og det endda i et opgør mod hinanden. Kampen starter klokken 12:30. Den anden åbningskamp står mellem 9z og FlyQuest.

Efter Astralis mod GamerLegion er overstået, vises FUT mod B8 på A-streamen, mens paiN mod TYLOO sideløbende bliver vist på B-streamen, lige efter 9z mod FlyQuest er overstået.

Lige så snart paiN mod TYLOO er færdigspillet, overtager blameF og holdkammeraterne fra BIG sendefladen på B-streamen med deres første kamp i andet stadie, hvor de møder Monte. Omkring samme tid tørner G2 og M80 sammen på A-streamen.

Den indledende runde i andet stadie rundes af med Spirit mod BetBoom på A-streamen samt et brasiliansk derby mellem Legacy og MIBR på B-streamen.

Her er de otte kampe i den indledende runde ved IEM Cologne Major 2026 Stage 2:

Sendeplan på ESL's A-stream:

  • 12:30 - Danmark Astralis vs. GamerLegion

  • 13:30 - FUT vs. B8

  • 14:30 - G2 vs. USA M80

  • 15:30 - Spirit vs. BetBoom

Sendeplan på ESL's B-stream:

  • 12:30 - 9z vs. Australien FlyQuest

  • 13:30 - Brasilien paiN vs. TYLOO

  • 14:30 - Monte vs. BIG

  • 15:30 - Brasilien Legacy vs. Brasilien MIBR

Følg med her:

Alle fire kampe på A-streamen, inklusive Astralis mod GamerLegion, kan følges direkte på streamen herunder, mens de resterende fire kampe kan følges her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.