
Slutspillet er sikret for STATE
Det kan godt være, at STATE ikke ender med at se en eneste øre af deres førstepræmie fra Parken Challenger Championship 8.
Men så er det godt, at de nu er kvalificeret til et LAN, der med garanti udbetaler, hvad de lover af præmier.
Der er selvfølgelig tale om POWER Ligaens LAN-finaler.
STATE gør sig fortjent til en plads i finalerne med en 2-0-sejr over MASONIC, hvor der var fart over feltet på hele holdet. Zanto ender øverst på scoreboardet, men sL1m3 og kwezz er ikke langt efter. MASONIC fik kun otte runder i alt i kampen, og det afspejles også i spillernes rating. Seks runder på Nuke og to styks på Ancient.
STATE startede gruppespillet ud med et nederlag til Washed, men har derefter hevet tre sejre hjem i træk over FLOD, Team Eclipse og nu MASONIC.
Den anden succeshistorie fra Parken Challenger Championship 8 i danske Fortress på tredjepladsen, slap ikke lige så godt fra dagens kamp i POWER Ligaen.
De endte med at tabe 2-0 til L.820, hvor begge maps dog blev tætte. Det var sidste chance for Fortress, der nu er ude af swiss'en med en score på 1-3. De startede ligaen ud med en sejr over FLOD, men kom så til kort mod XI, AaB Bulls og L.820.
Nu er der kun én spillerunde tilbage i swiss-portionen af POWER Ligaen Sæson 32.
Seks hold er 2-2, tre skal videre, og tre skal skæres fra.
































