De fire mulige MVP-medaljer (billede: HLTV)

Stem på MVP-medaljens design til majoren i Köln

På HLTV kan fans være med til at bestemme designet på MVP-medaljen til majoren i Köln.

Når prisen til turneringens bedste spiller skal uddeles ved afslutningen af IEM Cologne Major 2026, har fansene nemlig indflydelse på, hvordan medaljen skal se ud.

Det er muligt at afgive sin stemme blandt fire forskellige designs inde på HLTV.

Alle fire designs indeholder referencer til enten byen Köln eller ikoniske øjeblikke fra tidligere turneringer i byen. Et af forslagene hylder blandt andet s1mples legendariske dobbelt-AWP noscope på Cache fra ESL One Cologne 2016.

Det er anden major i træk, hvor fansene har indflydelse på designet af MVP-medaljen. Denne gang er der også mulighed for at stemme på et mere alternativt design med flere farver frem for det klassiske sorte og gyldne udtryk, som medaljerne normalt forbindes med.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.