
IEM Beijing vender tilbage efter syv års fravær
Efter syv års fravær vender IEM Beijing tilbage til kalenderen, da ESL har løftet sløret for, at den kinesiske hovedstad skal fungere som værtsby for deres turnering til november.
Den kinesiske turnering kommer til at løbe af stablen fra den 2. til 8. november, hvor 16 mandskaber skal kæmpe om den samlede præmiepulje på knap 8 millioner kroner.
I løbet af turneringens seks dage vil det være muligt for fansene at se nogle af verdens bedste spillere og hold i aktion. Det hele kommer til at foregå på en scene med et 360-design.
13 af de 16 mandskaber kommer til at blive inviteret ud fra VRS-ranglisterne, mens de sidste tre hold findes gennem lukkede kvalifikationer.
Selvom IEM Beijing ikke har været på kalenderen de sidste mange år, er det muligvis stedet et navn, der ringer nogen klokker, da Astralis vandt den sidste udgave i 2019.





















