Sashi ender på en 4. plads i Tipsport Conquest of Prague 2026.

Kontroversielt hold forviser Sashi til fjerdeplads

Sashi ender på en fjerdeplads i Tipsport Conquest of Prague 2026 efter nederlag til Walczaki.

Fredag var det nederlag til EYEBALLERS.

I dag var det til Walczaki, og det betyder, at der ikke er flere kampe til Sashi i Prag.

Danskerne ender på en fjerdeplads i den fire hold store LAN-portion af Tipsport Conquest of Prague, der dog talte 16 hold i gruppespillet online, og hvor de kom på en delt første- og andenplads.

Walczaki slog danskerne over to maps, der begge blev utrolig tætte. Ancient skulle helt ud i overtid, før de polske spillere kunne tage mappet 19-16, mens Inferno blev vundet 13-11 med en stærk T-side.

Polakkerne blev anklaget for snyd og andre brud på regler af den esportansvarlige i Esport Academy Copenhagen (tidligere AaB) Michael "MgHz" Hertz i starten af måneden, men man må gå ud fra, at der var rent mel i posen i kampen mod Sashi, da det foregik på LAN.
Walczaki møder søndag taberen af opgøret mellem Alliance og EYEBALLERS i lowerbracket.

Sashi tager 7.500 kroner med hjem i præmiepenge for fjerdepladsen.

Walczaki
2 - 0
Sashi
Alle maps
Walczaki K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Wojciech 'bajmi' Strzelczyk 43 - 35 +8 74.0 76.3% 1.29
Bartosz 'moonwalk' Mikołajczyk 43 - 38 +5 64.8 67.8% 1.08
Kamil 'reiko' Cegiełko 36 - 42 -6 79.1 72.9% 1.07
Patryk 'olimp' Woźniak 39 - 45 -6 75.6 67.8% 1.02
Dawid 'SaMey' Stańczak 32 - 34 -2 54.3 72.9% 0.92
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 45 - 38 +7 80.8 74.6% 1.31
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 45 - 40 +5 80.6 79.7% 1.08
Danmark Frederik 'acoR' Gyldstrand 40 - 35 +5 64.6 74.6% 0.95
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 33 - 39 -6 64.2 72.9% 0.87
Danmark Lukas 'Beccie' Bauder Balcells 28 - 41 -13 59.3 76.3% 0.77
#1(Med 1 svar)
23. maj 2026 kl. 19:39
olsen225
der skal snakkes igennem om hvad der snart skal ske med det hold
#2(Med 0 svar)
23. maj 2026 kl. 19:53
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Tja, jeg tror mere det er tid til at kigge på hvad der forventes af det hold, hvis de sigter efter at komme med til tier1 events eller at kæmpe fast i toppen af tier2, så skal der ske ændringer, men jeg tænker da at udefra set så er der vel ingen der kigger på det hold også forventer de skal spille op med top20 holdene.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.