
Ungt dansk AWP-talent møder device på LAN
Danskerne klarer sig indtil videre fornemt i Parken Challenger Championship 2026 S8, hvor hele tre danske mandskaber samt 100 Thieves har spillet sig frem til Upper bracket-semifinalerne.
Lørdagen byder på yderst vigtige kampe i København, hvor LAN-turneringen i løbet af dagen må vinke farvel til fire af de deltagende hold. Det første hold er allerede ude af slutspillet, efter Fortress sendte 95 VIKINGS tidligt hjem med en sikker 2-0-sejr i den nedre del af træet.
Klokken 16:00 skydes de to kampe i Upper bracket-semifinalerne i gang, og her skal vi have en sand hær af danskere i aktion på serveren.
Først gælder det storfavoritterne fra 100 Thieves med device og sirah på holdkortet, som tørner sammen med det talentfulde, unge mandskab fra Sashi Academy. Det betyder også, at vi får en seværdig AWP-duel mellem device og Bl4zE. Det bliver den helt gamle garde mod den nye generation af dansk CS. Taberen af dette opgør dumper ned i Lower bracket, hvor Fortress venter.
I den anden semifinale venter der et opgør mellem to POWER Liga-mandskaber, når STATE og Invicta krydser klinger.
Indtil videre er ingen af de danske hold, spillere eller trænere slået helt ud af turneringen i København.
Kampe ved Parken Challenger Championship 2026 S8 slutspil:
-
100 Thieves vs.
Sashi Academy - Følg med her -
STATE vs.
Invicta - Følg med her -
Eternal 21 vs.
Strael Bora - Følg med her





















