
MOUZ og Legacy spiller sig i semifinalen
Tidligt fredag morgen sikrede Falcons og MIBR sig de to direkte pladser videre til semifinalen, og nu står det klart, hvem de skal møde på lørdag.
sycrones MOUZ-tropper har nemlig besejret ukrainske B8 med 2-0, samtidigt med at Legacy snuppede en tæt 2-1-sejr over The MongolZ.
I opgøret mellem MOUZ og B8 var det ukrainerne, der kom bedst fra start. På Overpass fik B8 en 7-5-føring på CT-siden, men ovre på T-siden fik de aldrig gang i spillet, da MOUZ meget sikkert og uden problemer kom tilbage og vandt med 13-8.
Ancient var derimod en helt anden historie, selvom MOUZ fortsatte med at dominere efter en 9-3-føring i første halvleg. Efter sideskiftet fik B8 genskabt MOUZ' succes, hvorfor mappet skulle en tur ud i overtid, hvor tredobbelt overtid var nødvendigt, før MOUZ vandt med 22-20.
Kampen mellem The MongolZ og Legacy blev skudt i gang på Inferno, hvor mongolerne følte sig komfortable med hele ni runder på T-siden. Men på den ellers typisk foretrukne CT-side faldt korthuset sammen og endte med en 13-11-sejr til Legacy.
MongolZ var dog gode til at rejse sig på Mirage. Her var der ikke de store problemer på CT-siden, der endte 8-4, og i anden halvleg bølgede runderne frem og tilbage, indtil sejren var i hus for bLitz' tropper.
Afgørelsen fandt derfor sted på Nuke, hvor holdene igen skulle bruge næsten alle runder, før en vinder var fundet. I den 23. og næstesidste runde endte Legacy med at sikre sig sejren efter et vildt clutch fra latto.
Med sejrene er MOUZ videre til morgendagens semifinale mod karrigan og resten af Falcons, mens Legacy har en lidt mere overkommelig modstander i form af landsmændene fra MIBR.































