Tilbageblik: Millionerne væltede ned over Astralis

Som en del af fejringen af Dust2's 10-års fødselsdag, udvælger 10 tidligere og nuværende skribenter hver en artikel eller situation, der fungerer som et nedslag og et tilbageblik på Counter-Strike-historien her på siden. Det sker frem mod vores fødselsdag den 29. maj.

Da North stjal Kjaerbye for næsen af Astralis, var der lagt op til, at det FCK-ejede hold skulle vippe Astralis af tronen og sætte sig tungt på titlen som Danmarks bedste hold, men sådan gik det langt fra.

Astralis hev i stedet Magisk ind, og det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning, for mens spillet ikke helt kørte for North, var historien en anden i Astralis.

Det viser denne artikel rigtig godt, da den sammenligner vundne præmiepenge mellem de to hold fra det famøse skifte, og det er netop derfor, vores tidligere skribent, Arthrangos, som vi headhuntede fra Gaming.dk, har valgt den.

Og der er vist ingen tvivl. Astralis satte North til vægs.

Hvilken artikel har du valgt og hvorfor?

Jeg har valgt en artikel der sammenligner Astralis' og Norths pengepræmier vundet over et år. North havde jo så enormt travlt med at skulle outshine Astralis, og det lykkedes dem aldrig. Så der synes jeg især, at denne artikel gav et godt perspektiv på, hvor meget bedre Astralis var i sit peak.

Hvad er det bedste ved Dust2.dk?

Dust2 er blevet fundamentet for dansk CS. Det har altid været spredt ud gennem flere medier og events, men der har aldrig været så godt et fundament for det hele, som Dust2 er.

Hvor er du i dag?

Jeg ejer et hostingselskab - PineRiver.net, og så er jeg senior projektleder ved Nordjyllands Trafikselskab.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.