
Hjemmebanefavorit misser slutspillet i første omgang
Et 0-2-nederlag efter dobbelt overtid sender brasilianerne videre til slutspillet, mens hjemmebanefavoritterne fra TYLOO må kæmpe videre torsdag.
Efter den overraskende sejr over MOUZ var TYLOO blot én sejr fra slutspillet i Shanghai, men først ventede Legacy.
Kampen begyndte på kinesernes mapvalg Overpass, og selvom de ikke fik den bedste start, kæmpede Jee og kompagni sig flot tilbage i opgøret og tvang mappet ud i overtid.
Her kunne holdene heller ikke skilles ad i første omgang, og derfor måtte vinderen findes i anden overtid. Her trak brasilianerne det længste strå og sikrede sig sejren på første map.
Ancient lignede længe et mere komfortabelt map for Legacy, som bragte sig foran 12-8. TYLOO nægtede dog at give op og kæmpede sig tilbage, så endnu et map måtte afgøres i overtid.
Denne gang blev de ekstra runder dog hurtigt afgjort. Legacy skulle blot bruge fire overtidsrunder på at lukke kampen og sikre sig en plads i slutspillet.
Inden slutspillet går i gang, skal det brasilianske mandskab dog møde Falcons i kampen om en direkte plads i semifinalen.
TYLOO ryger samtidig i lower bracket, hvor holdet torsdag skal møde vinderen af opgøret mellem BC.Game og paiN.

























