
PARIVISION og MIBR vinder dagens første kampe
CS Asia Championships er officielt blevet skudt i gang i Shanghai, hvor PARIVISION og MIBR netop har vundet dagens to første opgør efter sejre mod henholdsvis Liquid og 3DMAX.
I opgøret mellem PARIVISION og Liquid blev det kort før kampstart meldt ud, at det sidstnævnte hold ville spille uden malbsMd, der er blevet ramt af visumproblemer.
Derfor skulle Liquids træner, flashie, indtage serveren, og selvom man skulle forvente, han ville ligge nederst på scoreboardet, var det faktisk i stedet EliGE.
Amerikaneren faldt fuldstændig igennem med en score på 6-17 på Dust2, hvor James tropper endte med at sikre sig sejren med 13-9 efter en stærk T-side i anden halvleg.
I den anden samtidige kamp stødte MIBR sammen med franskmændene fra 3DMAX, hvor der var ingen tvivl om, hvem det bedre hold var i mødet.
I første halvleg gik MIBR-mandskabet til pause foran med hele 11-1. Efter pausen formåede 3DMAX at flette otte runder sammen, inden MIBR i sidste ende sikrede sig sejren.
Med sejrene er PARIVISION og MIBR videre til upperbracket-semifinalen, hvor de støder sammen med hinanden og skal spille om en plads direkte i slutspillet. 3DMAX og Liquid skal i stedet spille om overlevelse mod hinanden i lowerbracet.































