karrigan er godt tilfreds med præstationen i PGL Astana 2026, men det gør ikke, at han forventer et trofæ i Shanghai.

Ingen forventninger om et trofæ i Astana eller Shanghai for karrigan

Den danske kaptajn giver selv sit holds præstation i Astana en karakter på 8 eller 9 ud af 10.

I morgen tidlig går CS Asia Championship 2026 i gang for karrigan og Falcons, når de møder BC.Game klokken 08:00 dansk tid.

Men man kan godt fornemme, at blikket er rettet stift mod majoren i Köln, der for Falcons' vedkommende begynder den 11. juni i Stage 3, når man hører, hvad karrigan har at sige til pressen på mediedagen i Shanghai.

Til HLTV's MIRAA fortæller danskeren blandt andet, at han ikke gik ind til hverken PGL Astana eller CAC med forventninger om at vinde, men at det handler om at være så klar som overhovedet muligt til IEM Cologne Major. Med det sagt, så giver han Falcons' præstation i Astana, der udløste en sølvmedalje, en karakter på 8 eller 9 ud af 10.

For mit vedkommende tror jeg ikke, at jeg kiggede på de her turneringer og tænkte, at vi absolut skal vinde en af dem. Det ville være super lækkert, men jeg ser det mere som en rejse og en proces, vi er i gang med. Vi skal være så klar som overhovedet muligt til Cologne… Det ville være fantastisk at stå med et trofæ i hånden, men vi er også nødt til at forstå, at vi ikke har trænet i 10-11 dage nu, og at vi går direkte ind i en officiel turnering igen.

Der er mange forskellige tilgange til, hvordan man forbereder sig bedst op til en turnering. Der var undren at spore hos de fleste, da Spirit valgte ikke at tage på bootcamp før en major, mens zonics FACEIT-ban for sine spillere i en uge op til BLAST Open Rotterdam også skabte røre i andedammen.

Det lyder til, at Falcons går med en mere traditionel tilgang frem mod IEM Cologne Major. En kort bootcamp for at få intensiteten op på holdet, så hjem og gøre det sidste klar, før det helt store brag går løs.

Jeg tror, vi tager på bootcamp i fem hele dage, tager hjem i et par dage, og så tager vi afsted til turneringen. Så det er ikke bootcamp direkte videre til Köln. Jeg tror, det er en smart måde at skrue op for intensiteten på holdet, og så bagefter have to eller tre dage derhjemme til at forberede sig og træne derhjemme. Så bootcamp med gutterne, og selvfølgelig bruge al den data, vi får fra Astana og Kina, til ligesom at se, hvor vi er nødt til at forbedre os.

Først står den dog på BC.Game og CS Asia Championship. Netop det opgør og det faktum, at det er en Bo1, kommer karrigan også ind på i interviewet, som du kan læse i dets fulde her.

Falcons
13 - 11
BC.Game
Alle maps
Falcons K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Maksim 'kyousuke' Lukin 16 - 14 +2 64.8 79.2% 1.17
Nikola 'NiKo' Kovač 14 - 10 +4 51.6 75.0% 1.11
Danmark René 'TeSeS' Madsen 18 - 17 +1 73.7 58.3% 1.01
Ilya 'm0NESY' Osipov 13 - 13 +0 63.0 75.0% 1.01
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 8 - 15 -7 49.2 75.0% 0.72
BC.Game K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Denis 'electroNic' Sharipov 22 - 12 +10 99.0 79.2% 1.73
Robin 'ScrunK' Röpke 11 - 15 -4 61.6 75.0% 1.01
Oleksandr 's1mple' Kostyliev 13 - 15 -2 65.0 62.5% 0.98
Azbayar 'Senzu' Munkhbold 14 - 14 +0 58.8 70.8% 0.84
Adones 'krazy' Nobre 8 - 13 -5 35.9 66.7% 0.65
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.