Tauson og GamerLegion er klar til finalen ved IEM Atlanta 2026.

Stor optakt: Tauson på trofæjagt i Atlanta

Det er ikke kun i Astana, at der spilles finale med dansk deltagelse. Det samme gælder ved IEM Atlanta, hvor Tauson kæmper om trofæet.

Fra Astana til Atlanta. Fra Kasakhstan til USA. Det er i den grad store finaledag denne søndag, den 17. maj, hvor der spilles finale ved både PGL Astana 2026 og IEM Atlanta 2026.

Og set med danske briller er begge finaler yderst interessante, da de begge har dansk deltagelse. I finalen ved PGL Astana kæmper karrigan, TeSeS, zonic og resten af Falcons-mandskabet om trofæet, mens deres landsmand Tauson - sammen med sine holdkammerater hos GamerLegion - kæmper om titlen ved IEM Atlanta.

Finalen ved PGL Astana starter klokken 14:00, mens finalen ved IEM Atlanta bliver skudt i gang klokken 20:15. Inden det går løs med finalen i Atlanta, hvor Tauson skal forsøge at løfte sit første store trofæ med GamerLegion, skal turneringens bronzekamp dog først afvikles.

Kampen om tredjepladsen ved IEM Atlanta står mellem brasilianske Legacy og russiske BetBoom. Kampen starter klokken 16:45.

De to bronzeaspiranter har begge spillet en godkendt turnering indtil nu, hvor en tredjeplads vil opveje en smule for den glippede finaleplads.

Ifølge bookmakerne er der ikke nogen klar favorit i bronzekampen ved IEM Atlanta. Her er Legacy svage favoritter i, hvad der sagtens kan gå hen og blive en tæt og spændende kamp.

Legacy
2 - 0
BetBoom
Alle maps
Legacy K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Brasilien Bruno 'latto' Rebelatto 41 - 12 +29 112.7 93.9% 2.11
Brasilien Eduardo 'dumau' Wolkmer 32 - 22 +10 107.1 81.8% 1.43
Brasilien Andrei 'arT' Piovezan 31 - 23 +8 102.8 81.8% 1.36
Brasilien Guilherme 'saadzin' Pacheco 18 - 12 +6 59.8 81.8% 1.15
Brasilien Vinicius 'n1ssim' Pereira 20 - 13 +7 57.7 78.8% 1.14
BetBoom K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Kirill 'Magnojez' Rodnov 17 - 27 -10 66.0 54.5% 0.86
Pavel 'S1ren' Ogloblin 19 - 28 -9 70.4 60.6% 0.77
Aleksandr 'zorte' Zagodyrenko 21 - 28 -7 60.3 54.5% 0.71
Timur 'FL4MUS' Marev 13 - 30 -17 50.4 51.5% 0.66
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 10 - 30 -20 49.6 48.5% 0.44

Tausons trofæjagt

I aftenens finale ved IEM Atlanta står Tauson og GamerLegion over for NAVI, som slog Vitality ud i kvartfinalen, inden de natten til søndag slog BetBoom i semifinalen.

Det er anden gang i turneringen, at GamerLegion og NAVI står over for hinanden. De to mandskaber mødte også hinanden i gruppespillet, i den ene upperbracket-semifinale i gruppe B. Her var det NAVI, der trak det længste strå, da de vandt med 2-1 samlet.

I holdenes seneste indbyrdes møde vandt NAVI det første map, Inferno, med 13-4, inden GamerLegion udlignede med en 13-1-sejr på Ancient. Til sidst afgjorde NAVI serien med en 13-11-sejr på Mirage.

Udover de to holds seneste indbyrdes møde i gruppespillet ved IEM Atlanta den 13. maj har de mødt hinanden yderligere én gang i år. Det var ved BLAST Rivals 2026 Season 1 den 1. maj. Her vandt NAVI 13-10 på Mirage og 13-4 på Ancient.

NAVI er klar til deres fjerde finale i 2026. Foto: HLTV.

Taget det indbyrdes regnskab i betragtning må NAVI altså betegnes som favoritter til at vinde aftenens finale i Georgia World Congress Center, men Tauson og co. giver uden tvivl ikke op uden kamp.

For NAVIs vedkommende er det i øvrigt deres fjerde finale indtil videre i år. I midten af marts stod de i finalen ved ESL Pro League Season 23 Finals, hvor de besejrede Aurora. Efterfølgende har de tabt de seneste to finaler, de har spillet.

Først tabte de finalen ved BLAST Open Rotterdam 2026 i slutningen af marts, hvor de blev nedlagt af Vitality. Og dernæst, i den seneste finale de har spillet, ved BLAST Rivals 2026 Season 1 - som sluttede den 3. maj - tabte de igen til Vitality.

Modsat GamerLegion er NAVI dog et hold, der er vant til at spille store finaler. For GamerLegion, både som hold og organisation, er det deres første store finale ved en tier 1-turnering. Som en skærende kontrast var den seneste finale, de stod i, ved Parken Challenger Championship Season 1, som de dog også vandt.

Tauson og co. ser frem til deres første store finale. Foto: HLTV.

Vetoen

Finalen ved IEM Atlanta 2026 spilles som bedst-af-fem - altså BO5. Og vanen tro starter finalen med en veto, hvor to maps skal frasorteres.

GamerLegion har Dust2 som deres permanente fravalg, mens NAVIs normale fravalg er Overpass. Derfor vil det overraske, hvis de to maps ikke også bliver fravalgt forud for søndagens finale.

Herefter er rækkefølgen af, hvordan de resterende maps skal spilles, dog helt åben. Det vil dog ikke overraske, hvis Inferno, Ancient og Mirage kommer i spil som de første tre maps. Det er nemlig lige netop de tre maps, der har været valgt i vetoen i de to holds seneste to indbyrdes møder.

Med andre ord kommer Nuke og Anubis formentlig til at stå tilbage som et potentielt fjerde og femte map. Her er GamerLegion statistisk set en smule stærkere på Nuke, mens det er omvendt på Anubis.

Spiller for spiller

Statistisk set er søndagens finale et møde mellem to hold, der indtil nu i turneringen har været helt lige, når man ser på den samlede gennemsnitlige rating hos de to holds spillere.

Indtil videre i turneringen har de begge en gennemsnitlig holdrating på 1,10, hvor GamerLegion dog har præsteret dette over 16 maps mod NAVIs 13.

De ligger begge lige efter Legacy, som er turneringens hidtil bedst ratede hold med en samlet rating på 1,11 over 10 spillede maps.

Individuelt set er det de to finalemodstanderes AWP-spillere, der har båret holdene indtil nu. Hos NAVI har w0nderful været sit holds bedste spiller under turneringen med en rating på 1,28, hvilket også gør ham til den hidtil bedst ratede spiller i turneringen foran Kvem og ZywOo.

Hos GamerLegion er det holdets polske AWP-spiller, hypex, der har præsteret bedst indtil videre. Han er den bedst ratede GamerLegion-spiller med en rating på 1,19, hvilket gør ham til den hidtil syvende bedst ratede spiller i turneringen.

GamerLegion

  • hypex - 1,19

  • Sverige REZ - 1,17

  • PR - 1,15

  • Danmark Tauson - 1,13

  • Snax - 0,88

NAVI

  • w0nderful - 1,28

  • b1t - 1,19

  • iM - 1,08

  • makazze - 1,07

  • Aleksib - 0,87

Bookmakernes vurdering

*Odds er hentet søndag d. 17. maj, kl. 13:10. Alle odds er reklamelinks | Min. 18 år, Regler og vilkår gælder, Spil ansvarligt, ROFUS.nu, StopSpillet.dk.

Ifølge bookmakeren Marathonbet, er NAVI klare favoritter til at vinde IEM Atlanta 2026. NAVI giver således pengene 1.21 gange igen, mens GamerLegion står i odds 3.90.

GamerLegion - NAVI

GamerLegion
0 - 3
Natus Vincere
Alle maps
GamerLegion K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 54 - 49 +5 85.4 73.1% 1.25
Oldřich 'PR' Nový 41 - 47 -6 74.3 59.7% 0.93
Milan 'hypex' Polowiec 40 - 48 -8 57.8 62.7% 0.84
Danmark Sebastian 'Tauson' Tauson Lindelof 37 - 46 -9 59.9 56.7% 0.82
Janusz 'Snax' Pogorzelski 20 - 54 -34 48.5 53.7% 0.45
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ihor 'w0nderful' Zhdanov 60 - 34 +26 87.2 79.1% 1.44
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 55 - 39 +16 94.3 76.1% 1.40
Mihai 'iM' Ivan 48 - 37 +11 79.2 76.1% 1.24
Drin 'makazze' Shaqiri 48 - 43 +5 72.6 76.1% 1.15
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 31 - 40 -9 54.7 70.1% 0.87

Følg med her:

Både bronzekampen og finalen ved IEM Atlanta 2026 kan følges direkte på streamen herunder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.