Det var kun Ag1l (billedet) og poiii fra 100 Thieves, som kunne være indsatsen bekendt i CCT 2026 Europe Series 1.

CCT-fiasko for device og sirah: Taber til verdens nummer 100

100 Thieves burde og skulle have spillet sig i kvartfinalen i CCT 2026 Europe Series 1, men de fejlede på pinlig vis mod russiske Lavked.

Mandag løftede device, sirah, gla1ve og resten af 100 Thieves-mandskabet trofæet ved Parken Challenger Championship Season 6, men der var ikke meget tid til at fejre, da de allerede skulle i kamp igen onsdag.

100 Thieves var nemlig blevet inviteret til CCT 2026 Europe Series 1, hvor de var blandt de otte hold, som var inviteret direkte til slutspillet. Slutspillet blev sat i gang tirsdag den 12. maj, men 100 Thieves skulle dog først i kamp om onsdagen den 13. maj.

I deres ottendedelsfinale i onlineturneringen stod device, sirah og resten af 100T-holdet onsdag over for russiske Lavked, som var gået videre fra swiss-stadiet med en samlet 3-2-score.

Ved Valves seneste opdatering af verdensranglisten, VRS, den 4. maj, var Lavked placeret som nummer 100 i verden - og aktuelt på HLTVs liveopdaterede liste er de nummer 81. På papiret lignede det en overkommelig modstander for 100 Thieves, men sådan forholdt virkeligheden sig ikke, da de to hold først krydsede klinger på serveren.

Om det var tømmermænd efter PCC-sejren, eller hvad det var, skal være usagt - i hvert fald endte 100 Thieves overraskende med at tabe 0-2 til Lavked, som vandt serien med 13-6 på Nuke og 19-17 på Ancient.

Hos 100 Thieves var det kun portugisiske Ag1l og svenske poiii, som kunne være deres indsats bekendt mod Lavked. De to sluttede opgøret med henholdsvis 43 og 41 kills og samlede ratings på 1,19 og 1,03.

Danskerne device og sirah sluttede opgøret med henholdsvis 39 og 33 kills. device havde - ligesom Ag1l og poiii - en positiv rating. Han sluttede på 1,03, mens sirah endte på 0,97 og holdets norske kaptajn, rain, sluttede med en rating på 0,77.

100 Thieves
0 - 2
Lavked
Alle maps
100 Thieves K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
André 'Ag1l' Gil 43 - 37 +6 85.4 61.8% 1.19
Sverige Alex 'poiii' Nyholm Sundgren 41 - 46 -5 91.1 76.4% 1.05
Danmark Nicolai 'device' Reedtz 39 - 37 +2 70.7 58.2% 1.03
Danmark William 'sirah' Kjærsgaard 33 - 43 -10 67.1 72.7% 0.97
Håvard 'rain' Nygaard 29 - 41 -12 54.3 67.3% 0.77
Lavked K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Evgeny 'Djon8' Mudrenov 46 - 36 +10 95.8 74.5% 1.37
Ivan 'xm1nd' Dragunov 48 - 35 +13 78.7 78.2% 1.25
Vladislav 'k4nfuz' Shilov 37 - 35 +2 69.3 69.1% 1.23
Kirill 'sol' Simagin 39 - 37 +2 73.4 74.5% 1.07
Danila '1NVISIBLEE' Simagin 34 - 42 -8 69.8 76.4% 0.85

Hvor 100 Thieves inden slutspillet var blandt favoritterne til at vinde CCT-turneringen, må de med nederlaget til Lavked se sig tidligt ude.

Lavked lever til gengæld videre i bedste velgående. Sejren over 100 Thieves blev fulgt op med en kvartfinalesejr torsdag over polske TNC, og russerne er dermed blandt de fire sidste hold i turneringen. Afgørelsen falder fredag den 15. maj, når semifinalerne og finalen spilles.

Lavked møder fnatic i den ene semifinale, mens Walczaki og Nemiga mødes i den anden.

#1(Med 0 svar)
15. maj 2026 kl. 10:57
Djoerup
Det virker lidt som om 100T er gået i stå
#2(Med 0 svar)
15. maj 2026 kl. 11:18
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Godt for dem, at de fik lagt en god plan i starten af året :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.