dastan var ikke tilfreds med sit holds præstation i PGL Astana 2026.

dastan liker opslag, der kalder på udskiftninger i PARIVISION

Ramte han forkert, eller er det et tegn for fremtiden i PARIVISION?

PARIVISION fik sig et noget skuffende resultat i PGL Astana 2026, hvor de måtte forlade turneringen i gruppespillet med kun en enkelt sejr og tre nederlag.

Det gør nok ekstra ondt på holdets kasakhiske coach, dastan, der havde muligheden for at repræsentere hjemlandet i arenaen i landets hovedstad Astana.

Om det var frustrationer, der skulle ud, eller bare en nøgtern og åben tilkendegivelse af, at resultatet simpelthen ikke var godt nok, er ikke til at sige, men efter det afgørende nederlag til G2 gav dastan et like til en utilfreds fan på Telegram, der kom med en række kritikpunkter.

dastan, vi er nødt til at finde en erstatning for nota. Det her er fuldstændig uacceptabelt! Hans stats over de seneste tre måneder er værre end karrigans. xiELO er også fuldstændig usynlig.

Jeg forstår, at I havde en pause, men kampen manglede fuldstændig en taktisk tilgang. Og individuelt forsømmer de to "frag-maskiner" os helt vildt.

I forberedte jer tydeligvis slet ikke til Astana. Det er meget uansvarligt for det vigtigste event i CIS. Det er svært at tro på jer efter sådan en dårlig præstation.

Vi håbede på kvartfinaler som minimum, så arenaen ville være fyldt, men det ser ud til, at I flyver tilbage til bootcamp i morgen.

Det er som sagt ikke til at vide, hvilken del af opslaget, som dastan synes godt om, eller om det bare er den generelle frustration, men det er ikke ofte, at vi ser trænere give positiv feedback på fans, der kalder på udskiftninger i truppen, hvilket også har fået nogle fans til at kalde det uprofessionelt.

nota har en rating på 0,93 for de seneste tre måneder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.