Botman og MASONIC deltager ved Parken Challenger Championship Season 7.

Fem danske hold deltager ved næste PCC-turnering

Når Parken Challenger Championship Season 7 afvikles fra den 15. til 17. maj, bliver det med fem danske hold på deltagerlisten.

Parken Challenger Championship Season 6 afvikles i disse dage på hotellet Crowne Plaza Copenhagen Towers på Amager i København.

Alt imens den sjette udgave af turneringen altså stadig er i fuld gang, kigger arrangørerne dog allerede frem mod den syvende udgave, som starter allerede på fredag den 15. maj.

Den næste udgave af turneringen, Parken Challenger Championship Season 7, løber af stablen fra fredag den 15. til søndag den 17. maj. Og turneringen er allerede fyldt op.

I alt deltager 12 mandskaber, inklusive fem danske hold, ved den næste PCC-turnering. De fem danske hold, der deltager i den syvende udgave af turneringen, er MASONIC, Sashi Academy, Evo Novo, HyperioN og Nyxon eSports.

Til daglig spiller både MASONIC, Sashi Academy og Evo Novo med i POWER Ligaen Sæson 32, mens Evo Novo - ligesom HyperioN - også spiller med i CEPTER 1. Division i denne sæson. Nyxon eSports spiller også med i CEPTER Divisionerne, hvor de er at finde i CEPTER 2. Division A.

Fra på fredag får de dog et lille afbræk fra POWER Ligaen og CEPTER Divisionerne, når de i stedet checker ind på Crowne Plaza-hotellet for at kæmpe om titlen i den næste PCC-turnering.

Her er de 12 deltagerhold samt grupperne ved Parken Challenger Championship Season 7:

Gruppe A

  • Danmark MASONIC

  • Danmark HyperioN

  • Kill on Sight

  • A Great Chaos

  • Inner Circle Academy

  • MTX

Gruppe B

  • Danmark Sashi Academy

  • Danmark Evo Novo

  • Danmark Nyxon eSports

  • PURE

  • BASEMENT BOYS

  • Honvéd

Hos det europæiske hold Kill on Sight er der også en enkelt dansker med i skikkelse af holdets IGL, zesi.

#1(Med 0 svar)
12. maj 2026 kl. 11:56
Coachdp
Bliver svært at få VRS dækning med de her hold :/
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.