Tirsdag viser Dust2.dk hele to kampe med Hedensted X SERA Talent fra CEPTER 1. Division

Hedensted X SERA Talent kæmper for at komme på tavlen

Der er dobbelt op på Hedensted X SERA Talent på sendefladen i CEPTER Divisionerne tirsdag aften.

Tirsdag aften bliver der igen tændt op for CEPTER Divisionerne, og det er primært med CEPTER 1. Division i fokus, da hele tre af tirsdagens kampe på Dust2tv er fra den øverste divisionsrække.

Egentlig var alle fire kampe på Dust2tv tirsdag programsat til at være fire 1.-divisionskampe, men eftersom mødet mellem TeamEasyOn og Linx Legacy er blevet udsat fra klokken 18:00 til klokken 20:00, så er det i stedet en kamp fra CEPTER 3. Division A, der bliver vist klokken 18:00.

Det er 3.-divisionsopgøret mellem HDE.Wild og 9000, der åbner tirsdagen i CEPTER Divisionerne. Her kæmper 9000 for at holde trit med topholdet Ølgod Efterskole 3, mens HDE.Wild kæmper om at spille sig nærmere playoff-pladserne.

Lige så snart HDE.Wild mod 9000 er overstået, flyttes fokus på sendefladen over på CEPTER 1. Division, hvor de resterende kampe tirsdag aften alle er fra den øverste divisionsrække.

Bundholdet Hedensted X SERA Talent, der deler sidstepladsen med Evo Novo og TeamEasyOn - efter alle tre hold har spillet og tabt to kampe hver - skal i kamp hele to gange tirsdag aften, og vi viser begge deres kampe på streamen.

Fra klokken 19:00 gælder det først Hedensted-mandskabets møde med Invicta Academy, inden vi klokken 21:00 - i aftenens sidste kamp - viser Hedensted X SERA Talent mod Unsigned Foggers. Mellem de to Hedensted-kampe viser vi HyperioN mod AaB Bulls fra klokken 20:00.

Her er stillingen og alle onsdagens kampe i CEPTER 1. Division og CEPTER 3. Division A:

Udover de fire kampe, vi viser på Dust2tv tirsdag aften, byder aftenen på yderligere 54 kampe på tværs af de 11 rækker i CEPTER Divisionerne.

Alt i alt spilles der otte kampe fra CEPTER 1. Division tirsdag. Samme antal kampe spilles der i CEPTER 2. Division A og B, hvor der afvikles fire kampe fra hver af de to 2.-divisionsrækker.

Størstedelen af tirsdagens action foregår dermed i de fire rækker i CEPTER 3. Division og de fire rækker i CEPTER 4. Division.

Aftenens sendeprogram (tirsdag d. 5. maj):

  • 18:00: Danmark HDE.Wild vs. Danmark 9000 (CEPTER 3. Division A)

  • 19:00: Danmark Invicta Academy vs. Danmark Hedensted X SERA Talent (CEPTER 1. Division)

  • 20:00: Danmark HyperioN vs. Danmark AaB Bulls (CEPTER 1. Division)

  • 21:00: Danmark Hedensted X SERA Talent vs. Danmark Unsigned Foggers (CEPTER 1. Division)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.