
Tausons chance for at stoppe Vitality
Det har været en uge i Texas, hvor ranglisten er blevet rystet godt og grundigt.
Mens NAVI og Vitality har sejlet sikkert gennem gruppespillet, har slutspillet allerede budt på drama, da GamerLegion og FaZe overraskede Astralis og G2, og inden det blev FURIA og FUT sendt ud på sidstepladser.
Men har GamerLegion og FaZe en chance mod Vitality og NAVI? Det får vi svar på i aften, når semifinalerne i Dickies Arena afspilles.
Først skal vi have NAVI og FaZe på serveren. De to hold mødtes i åbningskampen i gruppespillet, hvor det blev en komfortabel 2-0-sejr til NAVI. Siden da har FaZe dog tanket selvtillid med sejre over FURIA og G2. Det kan blive et problem for NAVI, og B1ad3 har nok sørget for at nærstudere FaZes nyeste kampe for at finde ud af, hvor hans folk kan spænde for et FaZe-hold, der ikke er helt sammenspillede endnu.
Derefter kan det måske blive en semifinale, der løber ud til sent på natten i Danmark, når Vitality og GamerLegion skal spille den anden semifinale.
Og selvom FaZe har været plaget af nedtur og karrigan-exit, så er udfordringen for GamerLegion nok en del større, selvom de har haft et stabilt holdkort de sidste fire måneder. For når modstanderen hedder Vitality, så er der ikke mange hold i verden, der kan tilsniges nogen chancer.
Danske Tauson kan dog hæfte sig ved, at Vitality indtil videre ikke har været usårlige i Fort Worth. Verdens ubestridt bedste hold har tabt maps til både G2 og et FUT-hold med en spillende coach allerede i turneringen. Begge kampe var faktisk tæt på at gå modstandernes vej.
Men noget, der kendetegner de allerbedste hold, er jo, at de formår altid at vinde de tætte kampe, og det har Vitality i den grad også gjort over de sidste mange turneringer, der som sagt er endt med trofæer.









































