BIG Equipa vandt ESL Impact Season 8.

BIG sætter stærkt kvindeprojekt på pause

Den tyske organisation BIG har valgt at sætte kvindeholdet på standby for nu og sender spillerne videre i systemet.

Det bekræftede organisationen fredag i en officiel udmelding. Dermed står det klart, at hvad der blev kåret som verdens bedste kvindehold i 2025, ikke fortsætter under BIG-banneret.

BIG EQUIPA vandt prisen som årets kvindelige hold i 2025 ved HLTV Awards, mens stjernespilleren ASTRA ved samme lejlighed blev kåret til årets kvindelige spiller.

Ifølge udmeldingen skyldes pausen en strategisk beslutning om at evaluere organisationens fremtidige engagement i scenen.

Det har været en utrolig rejse, og vi er ekstremt stolte af alt, hvad vores hold har opnået. Vi har dog besluttet at sætte projektet på pause på ubestemt tid for at genoverveje vores fremtidige retning inden for kvindernes Counter-Strike, lyder det i meddelelsen.

Holdet nåede sit højdepunkt med at vinde den sidste ESL Impact. I år har de dog kun deltaget i én stor turnering, JB Pro League Female S1, da udbuddet af events for kvindehold har været begrænset. I løbet af 2026 har holdet desuden været gennem udskiftninger. vicu er skiftet til Clutchcain, mens kyossa forlod CS-scenen.

Siden da har holdet haft svært ved at udfordre de absolut bedste kvindehold og har kæmpet med resultaterne i diverse onlineturneringer.

Samtlige spillere kan nu finde andre projekter. Team manageren fra BIG slutter af med en bøn til scenens store aktører i pressemeddelelsen:

Så kære BLAST, ESL, HLTV, StarLadder osv., lad ikke kvindernes CS-scene dø. Giv os hvad som helst, så vi kan komme tilbage igen. Lad være med at holde det tilbage i evigheder, vi har ikke den tid. Hjælp os, så vi kan vende tilbage.

Det tidligere BIG EQUIPA-mandskab består af:

  • ASTRA

  • Hanka

  • Sverige Emmsan

  • aiM

  • sosya

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.