Onsdag aften er fokus primært rettet mod CEPTER 2. Division A og CEPTER 2. DIvision B.

Fuld fokus på CEPTER 2. Division - fylder sendefladen onsdag aften

Aftenens fire kampe i CEPTER Divisionerne er alle fra de to 2. divisionsrækker, CEPTER 2. Division A og B.

Tirsdag aften blev den 32. udgave af CEPTER Divisionerne skudt i gang, og åbningsfesten fortsætter onsdag, hvor flere kampe venter fra divisionerne.

Selvom der onsdag spilles kampe i alle divisionsrækker undtagen CEPTER 1. Division, er fokus dog rettet helt og fuldt mod de to 2. divisionsrækker, CEPTER 2. Division A og B, som er i centrum onsdag aften.

I alt spilles der seks kampe på tværs af CEPTER 2. Division A og B onsdag aften - tre kampe i hver række - og hele fire af de seks kampe bliver sendt på Dust2tv i løbet af aftenen.

Tre af aftenens fire kampe på Dust2tv er fra CEPTER 2. Division B, hvor O Grande Canhão Selfmade skal i kamp i to af dem, og begge O Grande Canhão Selfmades kampe bliver sendt på streamen.

O Grande Canhão Selfmade åbner og lukker onsdagen. I den tidlige kamp klokken 18:00 møder de Ølgod Efterskole 1, mens de skal op imod Shadow Reapers i onsdagens sidste kamp på sendefladen fra klokken 21:00.

Ind imellem de to kampe spilles først et enkelt opgør fra CEPTER 2. Division A, nemlig Ølgod Efterskole 2 mod Nyxon eSports, og dernæst endnu en kamp fra CEPTER 2. Division B, hvor Ingen Arme og Prestige Academy tørner sammen.

Her er stillingen og alle onsdagens kampe i CEPTER 2. Division A og B:

Onsdagen byder også på tre kampe i både CEPTER 3. Division C og D samt syv kampe fra CEPTER 3. Division A og fire kampe fra CEPTER 3. Division B.

Derudover venter der også to kampe i CEPTER 4. Division A, hvor SoFree skal i kamp i begge. Til sidst spilles der fire kampe i både CEPTER 4. Division C og D samt fem kampe i CEPTER 4. Division B.

Følg med her:

Aftenens sendeprogram (onsdag d. 22. april):

  • 18:00: Danmark O Grande Canhão Selfmade vs. Danmark Ølgod Efterskole 1 (CEPTER 2. Division B)

  • 19:00: Danmark Ølgod Efterskole 2 vs. Danmark Nyxon eSports (CEPTER 2. Division A)

  • 20:00: Danmark Ingen Arme vs. Danmark Prestige Academy (CEPTER 2. Division B)

  • 21:00: Danmark Shadow Reapers vs. Danmark O Grande Canhão Selfmade (CEPTER 2. Division B)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.