
NIP bænker ukrainer efter glippet major
NIP formåede ikke at kvalificere sig til sommerens major i Köln, og det får nu konsekvenser, da de ovenpå den glippede major-kvalifikation har valgt at bænke r1nkle.
Det offentliggjorde NIP onsdag formiddag i et opslag på X, hvor de samtidig sagde farvel og tak til ukraineren.
Den 21-årige ukrainer nåede at være en del af NIP i et år. Han kom til fra B8 i hjemlandet i begyndelsen af april sidste år. Han præsterede en samlet rating på 1,10 i det år, han tørnede ud for NIP.
Bænkningen af r1nkle kommer blot fire måneder efter, at de hentede hans landsmand cairne ind på holdet fra Inner Circle.
At NIP valgte at skifte ewjerkz ud med cairne i begyndelsen af året hjalp dog ikke holdet i kampen om at nå med til sommerens major, IEM Cologne Major 2026.
Godt nok var holdet med i kampen om en majorplads næsten helt til det sidste, inden major-cutoff faldt den 6. april, men i sidste ende var Snappi, sjuush og resten af NIP-holdet ikke skarpe nok i major-ræset, hvilket altså nu som nævnt har kostet r1nkle en plads på holdet.
NIP består nu af:
-
Snappi -
sjuush -
xKacpersky -
cairne -
Xizt (Coach)
-- -
ewjerkz (Bænket) -
r1nkle (Bænket)
Den næste opgave for danskerholdet venter allerede fra den 23. april - altså om en uges tid - hvor de deltager ved CCT Global Finals 2026 i Portugal. CCT Global Finals 2026 løber af stablen fra den 23. til den 26. april.
























