
ASTRALIS KØRT OVER I FINALEN
Sikke en flad fornemmelse.
Mange havde håbet på en tæt finale mellem to mandskaber, der har fulgtes tæt ad over de seneste par måneder, og her på siden håbede vi selvfølgelig, at det ville falde ud til Astralis' fordel til sidst.
Sådan blev det ikke.
I stedet blev Astralis desværre kørt over af et sultent og brandvarmt FUT-mandskab. De unge spillere var aggressive og spillede med selvtillid og tempo, hvilket fangede Astralis på det forkerte ben igen og igen.
FUT bragte sig lynhurtigt foran 2-0 i maps med cifrene 13-5 på både Ancient og Mirage.
Nu skulle der et "reverse sweep" til med tre maps i streg til Astralis for at dufte trofæet.
Det så ud til at HooXi og kompagni var vågnet op på Nuke med flere gode aktioner og situationer på T-siden, men nervøsiteten sad stadig i holdet, hvorfor HooXi blev nødt til at komme med en pep-talk tidligt på mappet.
Halvlegen skulle nok være endt med en føring til Astralis, men FUT spillede med nul respekt og vandt det ene usandsynlige retake efter det andet - enten med dårlige våben eller i undertal. Så i stedet for en føring til Astralis endte halvlegen 8-4 til FUT.
Astralis sled og slæbte i det og fik til sidst mappet ud i overtid, hvor de med hjælp fra et HooXi ACE vandt deres første map 16-14.
Men medvinden var kortvarig, for på Dust2 var FUT tilbage med selvtillid og disrespekt, og denne gang lod de ikke nerverne sætte sig. Arbejdet blev gjort hurtigt færdigt efter en 9-3-halvleg på T-siden, da kampens sidste pistolrunde blev også vundet af FUT - det var den 7. pistolrunde ud af 8, som gik FUTs vej.
3-1 til FUT med tre maps med fem eller færre runder til Astralis.
Plads- og præmiefordeling ved PGL Bukarest 2026:
-
1.
FUT - 2,5 mio. kr. -
2.
Astralis - 1,2 mio. kr. -
3.
The MongolZ - 955.900 kr. -
4.
3DMAX - 557.600 kr. -
5.-8.
MIBR - 398.300 kr. -
5.-8.
PARIVISION - 398.300 kr. -
5.-8.
B8 - 398.300 kr. -
5.-8.
EYEBALLERS - 398.300 kr. -
9.-11.
FOKUS - 199.200 kr. -
9.-11.
Legacy - 199.200 kr. -
9.-11.
Wildcard - 199.200 kr. -
12.-14.
NRG - 119.500 kr. -
12.-14.
BC.Game - 119.500 kr. -
12.-14.
Inner Circle - 119.500 kr. -
15.-16.
Voca - 79.700 kr. -
15.-16.
FaZe - 79.700 kr.





























