
Slut: Sådan gik POWER Ligaens anden kvalifikation
Så er det blevet tid til den anden af de fire åbne kvalifikationer til den næste sæson af POWER Ligaen - POWER Ligaen Sæson 32.
10 mandskaber har skrevet sig op til dagens kvalifikation, som blandt andet tæller hold som Fortress, Avanti, Linx Legacy, Nyxon, HyperioN og XI, der forventes at være blandt favoritterne.
Længere nede i artiklen vil vi løbende opdatere jer med resultaterne i kvalifikationen, ligesom du finder et overblik over, hvilke hold som er ude og hvilke som er fortsat med.
Hvis du streamer aftenens kampe, så send et link til din kanal i kommentarsporet, og vi vil tilføje det til nyheden.
Kvalifikationen forløber således:
-
Single elimination
-
Bo1-kampe indtil kvartfinaler
-
Bo3-kamp om at blive top 4
-
Bo1-kampe i top 4 for seeding
Brugbare links:
Streams:
p0se - OGC-kampe
Avanti - Avanti-kampe
Her er deltagerne i den anden kvalifikation til POWER Ligaen Sæson 32:
-
WASHED (kiR, kroK, suma, ANSG1, Lucky) - Videre -
XI Esport (Bakorino, Egelund, Jiace, ETYYY, emili0) - Videre -
Fortress (Bukki, K1ngShield, Brand, As_K, AKH) - Videre -
Linx Legacy (Ryxxo, escilea111, kani, m4nse, AlexAJ) - Videre
--
-
HyperioN (Nordby, LuNd9aard, darkness, ToweR, Troski) -
Evo Novo (gleerup, Borsty, blamz, PederseNN, Xywzz) -
O Grande Canhão Sølv Selfmade (vestr, Gubbe, Frag, ZouLL, Zygimage) -
Avanti (k0bra, happym1x, b1zjr, MOLLER-, Cyber) -
Nyxon Esports (Itachje, D1AM0ND, Olicsa, Rigi, mtjpapI) -
SutP Disciple (coachdp, popechild, Holme, Kris1chili, zaka)
Anden kvalifikation bød på spændende kamp bl.a. med en underdog, som næsten kvalificerede sig ◴ 23:30
Kvalifikationen i korte træk:
WASHED, XI Esport, Fortress og Linx Legacy sikrede sig allesammen adgang til næste sæson af POWER Ligaen.
WASHED trak sig fra deres seedings kamp, som betød, at XI Esport havde en kamp mindre.
Følg med her på siden, hvor vi vil dele flere detaljer om kampkalenderen og meget andet.
XI Esport afværger comebacket fra Fortress og sikrer sejren 13-7 ◴ 22:55
Selvom Fortress skaffede de sidste tre runder af første halvleg og sikrede at stillingen var 8-4 til pause, var det ikke nok til at ryste XI Esport.
XI Esport vender uheldig start på kampen til 8-1 ◴ 22:35
Efter det ikke lykkedes at vinde pistolen, sørgede XI for at gøre skaden god igen med det samme.
Sidste duel foldes ud på Dust2 ◴ 22:20
For første gang her til aften skal to hold tørne ud på Dust2. Fortress har valgt at åbne kampen på ct siden.
Sidste kamp for i aften står mellem XI Esport og Fortress ◴ 22:09
Nu skal det sidste energi fra spillerne ud, i det der bliver sidste kamp for denne omgang.
Fortress vinder seeding kamp mod Linx Legacy ◴ 22:02
Kampen blev kørt hjem helt uden problemer, hvor sejren aldrig kom i fare.
Næste seedings kamp venter XI Esport.
Fortress cruiser mod sejren over Linx Legacy ◴ 21:52
Første seedings kamp ligner en storsejr til Fortress, som virker indstillet på en storsejr. I skrivende stund er holdet foran 9-3 på Overpass efter en stærk t side.
Nu spilles der om seeding ◴ 21:29
WASHED har valgt ikke at spille deres kamp for seeding, hvorfor XI er i kvalifikationens finale. Her venter de på vinderen af Fortress og Linx Legacy, der spiller netop nu.
Fortress smækker døren i for næsen af SutP Disciple ◴ 21:12
Drømmen varede ikke længe for SutP Disciple, som må vige pladsen til et stærkt spillende Fortress mandskab.
Dermed har Fortress sikret sig aftenens sidste POWER Liga-spot.
SutP Disciple holder døren på klem ◴ 21:02
Efter at have tabt 6 runder i streg, sørger de for, efter at have rushet mid, at kampen stadig er åben.
Fortress overtaget momentummet mod SutP Disciple ◴ 20:55
Efter en haltende start, hvor holdet smed 2 runder, er de nu tilbage i front med 6-2.
Fortress hiver første runde på afgørende map ◴ 20:46
Fortress vinder pistol runden på et svagt b forsvar fra SutP Disciple.
XI Esport sikrer aftenens næstsidste spot til POWER Liagen ◴ 20:39
Efter en stærk ct side, kunne holdet sikre sig en fortjent sejr på Nuke med 13-10. Og er hermed også klar til POWER Ligaen
SutP Disciple tvinger den ud på afgørende map ◴ 20:29
Holdet holder håbet i live med en sejr på Nuke. Mappet endte 13-10 i SutP Disciple favør.
XI Esport nærmer sig plads i POWER Ligaen ◴ 20:15
De skarptskydende drenge fra XI Esport er på en klar mission! De vil kvalificere sig i aften. Holdet som vandt første map på Inferno 13-3, fører i skrivende stund 8-7 på Nuke.
Linx Legacy snupper POWER Liga-spot foran Avanti ◴ 20:07
Linx Legacy leverer et flot resultat og sender Avanti ud af kvalifikationen. Først sejrede holdet på Overpass efter overtid, inden de kunne cementere sejren på Nuke med 13-8.
Avanti nærmer sig eliminering ◴ 19:57
Hvis ikke Avanti vinder Nuke, bliver det ikke under denne kvalifikation, at holdet kvalificerer sig til POWER Ligaen sæson 32.
SutP Disciple rusher a og vinder pistol runden på Nuke ◴ 19:50
På et velorganiseret a execute, sikrer SutP Disciple en god start på deres eget mappick.
Linx Legacy og Avanti deler lige over igen ◴ 19:45
Præcis som på første map, kan de to hold gå til pause helt lige - nemlig 6-6.
Linx Legacy holder hovedet koldt og udligner til 5-5 ◴ 19:40
Efter at have været nede 0-5 har holdet vendt en skrækstart.
Konge præstation af AKH sikrer Fortress en fortjent sejr på Overpass ◴ 19:32
Efter holdet fik styr på aftalerne, viste de også, at det var deres eget valg. De resulterede i en sejr på 13-7.
Linx Legacy vinder Overpass efter overtid ◴ 19:24
Efter at have sikret overtid i ordinær tid, kunne mandskabet også sikre sejren, efter at have tvunget den ud i overtid.
WASHED sikrer aftenens første POWER Liga-spot ◴ 19:22
Efter sejre på 13-4 og 13-5, har holdet hermed sikret sig en plads til POWER Liagens sæson 32, som de første i anden kvalifikation.
WASHED storspiller på Inferno ◴ 19:12
Den tidligere Astralis - og Astralis-talent drenge viser højt individuelt niveau og skyder Evo Novo ud af serveren overalt på mappet. De sikrer samtidig en komfortabel føring på 9-3 til pausen ført an af især kiR.
Pingpong mellem SutP Disciple og Fortress ◴ 19:05
Holdene trader runderne frem og tilbage og kæmper derfor for 2 i træk og orden i økonomien.
Kaoset i kampen giver en samlet stilling på 3-3.
Linx Legacy sørger for dagens første overtid ◴ 19:00
Efter at have været nede med 12-9 - formår Linx Legacy at hive mappet ud i overtid og med fornyet tro på tingene er kampen nu helt åben.
WASHED og Evo Novo tager hul på map to i serien ◴ 18:55
Astralis-drengene starter deres eget map-pick ud med at vinde pistolrunden og den efterfølgende runde til stillingen 2-0.
k0bra skaber afstand til Linx Legacy mod slutningen af mappet ◴ 18:52
Avantis topfragger k0bra er i gang med at afgøre kampen for holdet med sine 19 kills og 1.55 rating.
Avanti mangler en enkelt runde for at kunne sikre sig modstanderens map.
Helt lige mellem Avanti og Linx Legacy - kan Linx Legacy ridde videre på momentummet? ◴ 18:45
Holdene følges ad inden afgørende fase af mappet - det står i skrivende 9-9 mellem de to hold.
HyperioN er aftenens andet elimineret hold ◴ 18:42
Efter en stærk start på 3-0 formåede holdet ikke at holde kadencen oppe og måtte sig slået med 13-5 mod Nyxon eSport.
WASHED og SutP Disciple smadrer deres modstandere ◴ 18:39
Begge mandskaber gør kort proces og vinder helt uden kvaler. For SutP Disciple gik det udover O Grande Canhão Selfmade, som også er første hold, som bliver elimineret her til aften.
SutP Disciple vandt 13-2 mod O Grande Canhão Selfmade på Ancient.
WASHED vandt 13-5 mod Evo Novo på Nuke.
Nyxon eSport gør rent bord til pause efter 0-3 ◴ 18:28
Efter at have været nede med 0-3 har drengene fra Nyxon eSport fået vendt kampen over på deres præmisser, som sikrer holdet en 8-4 føring til pause. Især Rigi har været iøjenfaldende, som slutter halvlegen på 15 kills.
zaka driver dæk med O Grande Canhão Selfmade ◴ 18:23
zaka viser tårnhøjt individuelt niveau og renser serveren for O Grande Canhão Sølv Selfmade spillere. zaka spiller med en rating på 2.41.
Astralis-drengene viser klassen fra start ◴ 18:20
WASHED er ikke til at bryde ned, som viser en solid defensiv og skaffer sig en 5-0 føring på Evo Novos map, Nuke.
Linx Legacy får perfekt start Bo3 kamp ◴ 18:14
m4nse og Alex AJ viser vejen for holdet og skaffer dem en hurtig 4-0 føring på deres eget map, Overpass.
Så er aftenens første kampe skudt i gang ◴ 18:07
SutP Disciple og HyperioN starter begge stærkt ud og sikrer sig en 2-0 føring i Bo1 kampene.
Tidligere Astralis-spillere er klar til kamp ◴ 17:54
Kvalifikationen har fint besøg af en flok tidligere Astralis-spillere.
Det drejer sig om den tidligere Astralis-spiller, Lucky, der danner hold sammen med de tidligere Astralis Talent-spillere kiR, kroK, suma og ANSG1.
Holdet går under navnet WASHED.
Kvartfinalerne er - næsten - sat ◴ 17:52
Vinderen af HyperioN mod Nyxon møder XI Esport i den ene af de fire kvartfinaler, mens vinderen af SutP mod OGC Selfmade møder Fortress.
De to sidste kvartfinaler er sat. Det bliver WASHED mod Evo Novo og Avanti mod Linx Legacy.
Alle kvartfinaler er BO3. De fire vindere kvalificerer sig til POWER Ligaen Sæson 32.
Bracket er klar ◴ 17:47
Så er bracket klar! Find bracket her.
De to indledende kampe, som begge er BO1, er HyperioN mod Nyxon og SutP Disciple mod O Grande Canhão Sølv Selfmade.
Internationalt danskerhold tager chancen ◴ 17:35
Det nystartede internationale hold, Nyxon Esports, er tilmeldt den anden kvalifikation til POWER Ligaen Sæson 32.
Det internationale mandskab har en dansk kerne med trioen Itachje, D1AM0ND og Olicsa.
Læs mere om holdet her.
Velkommen til dækningen ◴ 17:35
Så er tilmeldingen til den anden kvalifikation til POWER Ligaen Sæson 32 lukket! 10 hold er tilmeldt og klar til kamp.























