
FOKUS-spiller går amok på skrivebordet efter nederlag: "Fik mine følelser til at løbe løbsk"
Flere spillere har været i karambolage med diverse skriveborde og mus ved LAN-turneringer i CS. Denne gang var det en ung FOKUS-spiller, der gik til angreb på sit bord og efterfølgende undskyldte for det.
Det skriver spilleren på det sociale medie X.
Jeg havde ret høje forventninger til mig selv og holdet, men glemte at nyde øjeblikket og være stolt af det, vi har opnået på to måneder. Jeg har en meget konkurrencepræget indstilling og brænder virkelig for spillet, og det fik mine følelser til at løbe løbsk. Undskyld til mine holdkammerater og alle andre for min reaktion – forhåbentlig kan vi se det fra den sjove side.
Passionen er ikke til at misse for seerne. FOKUS havde netop spillet mod EYEBALLERS i kampen om en billet videre til slutspillet ved LAN-turneringen i Rumænien. For begge mandskaber var det en stor bedrift at spille sig videre, men det var svenskerne, der trak det længste strå og vandt kampen 2-1.




















