
Magtdemonstration på Overpass giver Astralis sejren
HooXis mandskab fik en god start i Rumænien med en relativt sikker 2-0-sejr over brasilianske MIBR.
Kampen startede på Mirage, hvor denne udgave af Astralis tidligere har haft store problemer. Det var dog ikke til at se på deres CT-side, hvor det danske mandskab satte et formidabelt forsvar sammen, der førte til en 10-2-føring ved sideskiftet.
På T-siden begyndte de vante Mirage-problemer dog at vise sig, og MIBR fik kæmpet sig hele vejen tilbage til en 10-12-stilling, hvor de også havde Astralis på et dårligt køb.
jabbi havde dog gemt en enkelt AK fra runden før, og den blev brugt til perfektion. Den danske stjerne nedlagde hele det brasilianske hold og sikrede Astralis første map.
På Overpass startede Astralis igen som fyr og flamme, denne gang på T-siden, hvor de endnu engang sad med en 10-2-føring ved pausen.
Denne gang lod de ikke brasilianerne komme tilbage. I stedet lukkede de kampen sikkert og vandt 13-5.
Se jabbis ACE her:
Stillingen i gruppespillet ved PGL Bukarest 2026:
1-0
-
EYEBALLERS -
FUT -
FOKUS -
NRG -
B8 -
Astralis
0-0
-
The MongolZ -
BC.Game -
PARIVISION -
Legacy
0-1
-
FaZe -
Inner Circle -
3DMAX -
Voca -
Wildcard -
MIBR
























