nEMANHA og Wildcard har trukket sig fra Urban Riga Open Season 4.

Lokalt hold erstatter Wildcard i Trickeds gruppe

Wildcard har været nødt til at trække sig fra Urban Riga Open 4 på grund af en tidsmæssig konflikt med en anden begivenhed.

Det er svært - rettere sagt umuligt - at være to steder på samme tid. Det har amerikanske Wildcard måttet sande.

Derfor har det amerikanske mandskab valgt at trække sig fra den lettiske LAN-turnering Urban Riga Open Season 4, som afvikles fra den 3. til 5. april. Det offentliggjorde Urban Contenders tirsdag formiddag i et opslag på X.

Udover at måtte erkende, at de ikke kan være to steder på samme tid, har Wildcard også erkendt, at de ikke længere kan nå med til sommerens major, og i stedet for turneringen i Letland har de rettet fokus mod PGL Bukarest 2026.

Wildcard blev for nylig inviteret til PGL Bukarest i stedet for The Huns fra Mongoliet. Turneringen i Bukarest starter den 4. april og overlapper dermed med Urban Riga Open.

I stedet for Wildcard træder det lokale hold HAVENs ind i turneringen i Riga. De går direkte ind i gruppe B, hvor Wildcard også var placeret. Det nye hold på deltagerlisten får æren af at møde danske Tricked i deres åbningskamp.

Her er de to grupper ved Urban Riga Open Season 4:

Gruppe A

  • Verden Passion UA

  • Sangal

  • ASTRAL

  • PURE

Gruppe B

  • Danmark Tricked

  • BIG Academy

  • HAVENs

  • BESTIA

I Trickeds og HAVENs' gruppe befinder argentinske BESTIA sig også. Det er endnu uvist, om de deltager eller ej, da de i samme periode også er skrevet op til LAN-turneringen FiRe CONTER Season 3 i hjemlandet.

Det virker dog mest sandsynligt, at de deltager i turneringen i Letland frem for at rejse tilbage til Argentina, da de i forvejen opholder sig i Europa, hvor de deltog ved Roman Imperium Cup VII og også er skrevet op til både Parken Challenger Championship Season 3 samt Urban Riga Open Season 4.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.