
Tre danske hold åbner den tredje Parken-turnering
Tirsdag ved middagstid bliver den tredje udgave af Parken Challenger Championship, Parken Challenger Championship Season 3, skudt i gang på hotellet Crowne Plaza Copenhagen Towers i København.
I alt 12 håbefulde hold har fundet vej til hotellet, hvor de skal kæmpe om at løfte trofæet. De første kampe starter klokken 12:00 den 31. marts, og turneringen løber frem til og slutter skærtorsdag den 2. april.
Blandt de 12 deltagende hold er der tre klare forhåndsfavoritter, nemlig franske 3DMAX, ukrainske B8 og argentinske BESTIA. Spørgsmålet er dog, om BESTIA overhovedet stiller til start. Sent mandag aften og natten til tirsdag spillede de nemlig finale ved Roman Imperium Cup i Portugal, så det er tvivlsomt, om de når frem i tide.
Argentinerne har dog lidt tid at løbe på, da de først skal i kamp fra klokken 16:30.
De tre forhåndsfavoritter kommer dog ikke sovende til det i København, da toerne fra Parken Challenger Championship Season 2, AM - med danske Altekz på holdet - er blandt udfordrerne.
Tre danske hold i form af AaB, WAZABI og Sashi Academy er også klar til at give forhåndsfavoritterne og de øvrige deltagere kamp til stregen. Det samme gælder Falcons Force, der har danske clockzi på holdkortet, samt ungarske maquinas, som har danske z_nan i startfemmeren.
Her er åbningskampene ved Parken Challenger Championship Season 3:
Altekz og AM spiller deres første kamp klokken 13:30. På samme tidspunkt møder WAZABI ukrainske B8, mens AaB tager imod lettiske atputies, og Falcons Force dyster mod 3DMAX.
De 12 deltagende hold er fordelt i to grupper med seks hold i hver. Alle hold i hver gruppe møder hinanden én gang i BO1-kampe. De fire bedste hold fra hver gruppe går videre til slutspillet, som starter onsdag formiddag klokken 10:00.
Hele tirsdagen er dermed sat af til gruppespillet, hvor WAZABI blandt andet møder B8 og AM i gruppe A, mens AaB og Sashi Academy er i gruppe B sammen med 3DMAX, BESTIA, Falcons Force og maquinas.
Følg med her:
Alle gruppekampe ved Parken Challenger Championship Season 3 vises direkte, da arrangørerne har opsat fire forskellige streams.





































Falcons Force (følg med 
