FACEIT fortsætter med at annoncere store ændringer frem mod den kommende sæson.

FACEIT udvider mappoolen til næste sæson

Udover store elo-ændringer til den ottende sæson i FACEIT har matchmaking-platformen også annonceret en udvidelse af mappoolen.

Den 26. marts annoncerede matchmaking-platformen FACEIT, at de foretager store elo-ændringer i forbindelse med starten på sæson 8, som skydes i gang den 22. april.

Det er dog ikke kun markante elo-ændringer, der følger med den nye sæson, men også en udvidet mappool, som går fra syv til otte maps. Det offentliggjorde FACEIT mandag aften i et opslag på X.

Fra sæson 8 udvides mappoolen dermed til otte maps, mod de sædvanlige syv maps, som vi også kender fra den aktive mappool i turneringer.

Det ekstra map bliver valgt via en afstemning blandt brugerne. Udgangspunktet er en liste med tre maps, som er udvalgt af de 1.000 spillere med den højeste elo-rating.

De tre maps, der er i spil som det ottende map, er Cache, Train og Vertigo.

Du kan altså selv være med til at bestemme, hvilket map der skal tilføjes til mappoolen i FACEITs sæson 8.

Afstemningen findes her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.