
Sashi videre til slutspillet - nu træder de store kanoner ind i DraculaNs kammer
Søndag blev gruppespillet sat i gang ved Digital Crusade DraculaN Season 6 i Rumæniens hovedstad, Bukarest. Hele dagen var sat af til at afvikle alle fire grupper.
Sashi er det eneste rene danske hold, der deltager i turneringen, og de er også med, når slutspillet skydes i gang mandag. Danskerne vandt nemlig gruppe C foran finske HAVU. Strael Bora, med danske Heroic i startfemmeren, blev nummer tre i gruppen og missede dermed slutspillet.
Med sejre på 13-2 og 13-11 over henholdsvis Strael Bora og HAVU sikrede Sashi sig førstepladsen i gruppen.
Gruppe A blev vundet af ukrainske Lazer Cats foran rumænske aimclub. MOUZ NXT, med danske Nikodeon på holdkortet, blev henvist til tredjepladsen. I gruppe B var der total ukrainsk dominans, da BASEMENT BOYS vandt foran Inner Circle.
Den sidste gruppe, gruppe D, blev vundet af Eternal Fire, mens INFINITE med danske Q-Q på holdet gik videre som toer.
Sådan klarede Sashi sig i gruppespillet:
Med gruppespillet på plads venter slutspillet, hvor otte inviterede hold træder direkte ind i turneringen. Det drejer sig om FaZe, Aurora, Liquid, fnatic, M80, Alliance, Monte og Passion UA.
I slutspillets åbningskampe - ottendedelsfinalerne i upperbracket - skal Sashi op imod fnatic. Vinder danskerne den kamp, møder de vinderen af Aurora mod INFINITE i upperbracket-kvartfinalen. Taber de, venter taberen af samme opgør i første runde af lowerbracket.
Slutspillet skydes i gang mandag klokken 13:00 med de første fire ottendedelsfinaler. Fra klokken 16:00 spilles de sidste fire, inden dagen rundes af med første runde i lowerbracket fra klokken 19:00.
Her er de indledende slutspilskampe ved Digital Crusade DraculaN Season 6:
-
13:00 -
Liquid vs.
Inner Circle -
13:00 -
Alliance vs.
Lazer Cats -
13:00 -
Monte vs.
HAVU -
13:00 -
Passion UA vs.
Eternal Fire -
16:00 -
Aurora vs.
INFINITE -
16:00 -
fnatic vs.
Sashi -
16:00 -
M80 vs.
BASEMENT BOYS -
16:00 -
FaZe vs.
aimclub



























