
Tricked falder i kvartfinalen
Tricked er ude af af BC Game Masters Championship i Bukarest efter et nederlag til russiske HOTU i kvartfinalen.
Danskerne slog ellers hold som Passion UA og HEROIC på deres vej til kvartfinalen, men her gik den altså ikke længere.
Kampen blev skudt i gang på Trickeds mapvalg, Ancient, hvor HUTO fik en kanon start på CT-siden. Russerne kom foran med intet mindre end 9-0 og lukkede kampen sikkert med 13-5. HOTUs dukefissura leverede 23 kills på en 1.94 rating.
Russerne kom ligeledes godt fra start på Mirage, hvor de vandt de første fem runder på T-siden. Efter sideskiftet tabte de blot en enkelt runde, for at sende Tricked ud med endnu en 13-5-sejr.
HOTU fortsætter i turneringen, hvor de torsdag møder vinderen mellem blameFs BIG og spanske Gentle Mates. G2 og SINNERS dyster om en plads i den anden semifinale, hvor Monte venter.
































