MAJ3R og Aurora avancerer til playoff i BLAST Open Rotterdam 2026, hvor NAVI venter i næste kamp.

Aurora besejrer FURIA og sikrer sig slutspilsplads

Aurora er klar til slutspillet ved BLAST Open Rotterdam efter en sejr over FURIA - først på Dust2 16-14 og dernæst Inferno 13-6.

Det tyrkiske mandskab bliver dermed det andet hold, der sikrer sig en billet til slutspillet i den hollandske turnering.

På Dust2 fik FURIA en mareridtsstart og tabte de første fem runder. Herefter kæmpede de sig dog tilbage i opgøret, blandt andet takket være individuelle præstationer og vundne clutches.

Brasilianerne modstod trykket i anden halvleg og spillede sig frem til hele seks map points, men formåede ikke at lukke en eneste af dem. Aurora udnyttede chancen, tvang kampen i overtid og sikrede sig mappet med 16-14.

På Inferno var billedet et helt andet. Her dominerede Aurora fra start og bragte sig foran 10-2 ved pausen uden at give FURIA mange muligheder.

KSCERATO forsøgte at skyde liv i comebacket med et vanvittigt quad-kill i pistolrunden, men håbet blev kortvarigt. FURIA formåede kun at hente fire runder, inden de måtte se sig slået 13-6.

Med sejren er Aurora nu klar til slutspillet, mens FURIA må kæmpe videre i turneringen.

Aurora
2 - 0
FURIA
Alle maps
Aurora K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 42 - 30 +12 88.9 77.6% 1.43
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 41 - 29 +12 91.8 69.4% 1.36
Engin 'MAJ3R' Küpeli 34 - 28 +6 77.3 77.6% 1.23
Özgür 'woxic' Eker 30 - 30 +0 68.7 71.4% 0.97
Caner 'soulfly' Kesici 22 - 29 -7 47.3 71.4% 0.86
FURIA K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Brasilien Kaike 'KSCERATO' Cerato 37 - 33 +4 84.0 57.1% 1.14
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 35 - 39 -4 75.0 71.4% 0.96
Danil 'molodoy' Golubenko 30 - 32 -2 60.2 67.3% 0.95
Brasilien Yuri 'yuurih' Santos 20 - 33 -13 46.4 67.3% 0.79
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 24 - 36 -12 63.2 65.3% 0.77

Se KSCERATO's vanvittige 4k her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.