blameF og BIG taber tæt finale mod K27 til CCT Season 3 Europe Series 18.

BIG taber på målstregen - stort tab i kampen om majorplads

Selvom blameF skød skarpt, kunne han sammen med BIG ikke sikre sig deres andet trofæ på blot femten dage.

Det bedste tyske mandskab mødte ind til finalen som forhåndsfavoritter med blameF i fronten.

K27 valgte Nuke som finalens første map. Det var tydeligt at russerne følte sig hjemme på netop dette map. Selvom de gik til halvleg nede 4-8, rystede de unge drenge ikke i fingrene. De tog alle mulige runder på CT og lukkede kampen fuldt fortjent til 13-8.

Nu var det så BIGs tur til at være på hjemmebane. Ligesom sidst da de mødte K27 på Overpass til Stake Ranked Episode 1 - endte det med en sejr til blameF og BIG. Denne gang blev kampen mere spændende end sidst, men BIG trak stadig det længste strå med en sejr på 13-11.

For at finde vinderen, skulle kampen afgøres på tredje map, Anubis, som begge hold har haft styr i løbet af året.

Holdene var jævnbyrdige gennem hele første halvleg, som endte 6-6. Desværre for danske blameF, kunne han sammen med holdet ikke følge med i K27s høje tempo på T siden. Her blev der sat otte runder ind på tavlen af russerne samtidig med at det kun blev til en enkelt for BIG.

Med sejren til K27 kommer deres majordrøm tættere på. Efter at have vundet både MPKBK CIS LAN Season 3 i Moskva og European Pro League Series 5 i sidste uge (online) kravler de stille og roligt op på ranglisten. Intet er dog sat i sten endnu, og tingene skal stadig flaske sig indenfor de næste to uger.

Det samme gælder BIG, der stadig er med i svinget til en plads i majoren på trods af at finalen ikke gik deres vej. En andenplads i CCT er stadig lig med tre sejre og et enkelt nederlag og en god sjat præmiepenge. Dermed skal det ses som en spildt chance for stort set at sikre pladsen allerede. Nu er de mere afhængige af selv at gøre det godt i BC Game Masters Championship, Roman Imperium Cup og Urban Riga Open.

BIG
1 - 2
K27
Alle maps
BIG K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Jon 'JDC' de Castro 61 - 40 +21 89.8 80.3% 1.36
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 42 - 45 -3 75.8 74.2% 1.00
Josef 'faveN' Baumann 49 - 48 +1 86.7 69.7% 0.99
Gleb 'gr1ks' Gazin 43 - 44 -1 69.4 68.2% 0.87
Johannes 'tabseN' Wodarz 27 - 48 -21 49.7 68.2% 0.64
K27 K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Daniil 'X5G7V' Maryshev 55 - 46 +9 91.5 68.2% 1.43
Daniil 'qw1nk1' Kabilov 45 - 42 +3 70.5 69.7% 1.24
Karim 'relaxxie' Miftakhov 48 - 50 -2 82.1 69.7% 1.11
Danila 'kashl1d' Dronov 42 - 43 -1 59.0 71.2% 0.96
Aleksey 'xeedo' Mikulich 33 - 47 -14 61.6 66.7% 0.79
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.