
BESTIA bekræfter ny spiller og træner - henter udlejet spiller retur
I begyndelsen af marts begyndte der at florere rygter om, at argentinske BESTIA havde i sinde at hente timo tilbage til holdet og samtidig udskifte deres træner, pino.
Disse rygter viste sig i sidste uge at holde stik, da BESTIA den 11. marts kunne offentliggøre i et opslag på X, at den 21-årige uruguayaner vender tilbage til holdet fra sit lejeophold hos Isurus for at gå direkte ind i startfemmeren som afløser for den 12 år ældre Noktse.
I samme annoncering offentliggjorde BESTIA også, at den 22-årige portugiser shaRpy bliver holdets nye træner. Han afløser pino, der kun nåede knap en måned på holdet.
Samtidig kunne BESTIA også annoncere, at den 23-årige argentiner buda bliver holdets nye IGL. Han overtager rollen fra sin 33-årige landsmand Noktse, der er blevet bænket efter mere end tre år i BESTIA-trøjen.
Siden offentliggørelsen af de store ændringer på og omkring holdet har BESTIA allerede deltaget i én turnering, nemlig HyperX Roman Imperium Cup VI, hvor de sluttede på en delt 9.-12. plads.
BESTIA består nu af:
-
tomaszin -
buda -
nacho -
cass1n -
timo -
shaRpy (Coach)
Under HyperX Roman Imperium Cup VI tog HLTV i øvrigt en snak med tomaszin, som nu er den spiller på holdet, der har været en del af BESTIA i længst tid. I interviewet, som kan læses her, taler han blandt andet om de seneste ændringer på holdet.





















