
Første gang nogensinde: MongolZ slår MOUZ
The MongolZ er klar til upperbracket-semifinalen i gruppe B, efter at det mongolske mandskab netop har besejret sycrones MOUZ-mandsab med 2-0.
De to mandskaber indledte duellen på Nuke, hvor runderne bølgede frem og tilbage. Derfor endte MOUZ også kun med at tage en 7-5-føring på CT-siden. Det viste sig ikke at være nok, da The MongolZ var en tand bedre på CT-siden og vandt med cifrene 13-11.
MOUZ var tvunget til at svare igen på Inferno, men det velspillende MongolZ-mandskab havde andre planer. I første halvleg tog de en imponerende 9-3-føring på CT-siden. Efter pausen vandt MongolZ pistolrunden og banede vejen mod en sejr.
Det er desuden første gang nogensinde, at The MongolZ har besejret MOUZ i en Bo3. Det mongolske hold har en enkelt gang i 2024 slået sycrones hold i en Bo1.
Sejren betyder, at The MongolZ er videre til upperbracket-semifinalen, hvor vinderen af aftenens sidste kamp, som er mellem Vitality og 9z, venter. MOUZ skal derimod møde taberen af denne kamp nede i lowerbracket.
























