Vanvittig overtidsduel i 3. divisionens slutspil

Efter 105 runder blev der fundet en vinder i semifinalen mellem Ingen Arme og LUX eSport.

105 runder. Så mange skulle der til at finde en vinder i semifinalen mellem Ingen Arme og LUX eSport i CEPTER 3. Division.

I sidste ende blev det LUX eSport, der skød sig videre til divisionsfinalen.

Opgøret startede på Overpass, hvor ratz skød LUX til en 13-10-sejr. Ingen Arme sendte kampen ud på et tredje map ved at vinde Ancient i overtid med 16-14.

Det hele skulle dermed afgøres på Anubis, der blev en sand neglebider. Det så ganske tæt ud allerede i ordinær tid, hvor runderne bølgede frem og tilbage. Ingen Arme kom først til matchpoint med 12-11, men LUX lykkedes altså med at udløse overtid. Det blev en lang en af slagsen, da der måtte hele fem gange overtid til.

LUX' rec0il og keppy strålede på Anubis, hvor det blev til henholdvis 47 og 45 kills på de i alt 52 runder, og rec0il opnåede en ADR på hele 100.7.

Sejren i marathonkampen sender LUX videre til finalen, hvor de skal op imod Shadow Reapers. Shadow Reapers slog coachdps Afdanket Deluxe-hold med 2-1 i deres semifinale for at nå divisionsfinalen.

Finalen i CEPTER 3. Division er skemalagt til torsdag den 19. marts klokken 19:00. Vinderen løber med æren og ikke mindst et trofæ.

Torsdag, den 19. marts:

  • 19:00 - Danmark LUX eSport vs. Danmark Shadow Reapers (CEPTER 3. Division Finale)

Ingen Arme:

  • Danmark RothauseNN

  • Danmark ko5te

  • Danmark IWERSEN

  • Danmark Ember

  • Danmark Shizzle

LUX:

  • Danmark keppy

  • Danmark rec0il

  • Danmark ratz

  • Danmark t0g

  • Danmark Krillian

  • Danmark Fabrub (Stand-in)

#1(Med 0 svar)
19. marts 2026 kl. 08:03
IwRsen
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Du har skrevet hele ingen armes hold under LUX
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.