
NEO er fortid i FaZe
Efter næsten tre år sammen har NEO og FaZe stoppet samarbejdet. Han erstattes i første omgang af holdets analytiker GruBy, der tager rollen som midlertidig træner.
Udskiftningen kommer efter en svær start på 2026, hvor FaZe stadig har til gode at nå deres første slutspil og blot har vundet tre af deres 12 kampe i år. Heriblandt et overraskende 1-2-nederlag til EYEBALLERS ved BLAST Bounty.
Den dårlige start på året har også haft store konsekvenser for deres major-drømme, da de er faldet helt ned til en 16. plads på VRS-ranglisten og dermed risikerer at misse majoren, hvis det igen går galt ved BLAST Open Rotterdam.
FaZe har i deres tid med NEO som træner vundet fire trofæer, senest IEM Chengdu 2024, og nået finalen ved tre forskellige majors.
FaZe er nu:
-
karrigan -
frozen -
broky -
jcobbb -
Twistzz -
GruBy (midlertidig Coach)
Holdet får debut med GruBy som midlertidig træner ved BLAST Open Rotterdam, hvor de møder Aurora i deres første kamp.































