Beccie og Sashi er klar til finalen i POWER Ligaen Season 31.

Sashi snupper den første finaleplads for næsen af AaB

Den første finalist i den 31. sæson af POWER Ligaen er fundet, efter at Sashi slog AaB og sikrede sig pladsen i finalen.

AaB har haft en forrygende sæson indtil videre i POWER Ligaen, hvor de gik 3-0 samlet i grundspillet og vandt gruppe B i LAN-slutspillets gruppespil med to sejre.

Efter fem sejre i streg fik jagten på trofæet dog en brat ende i semifinalen mod Sashi, hvor Cabbi og co. satte en stopper for en ellers velsmurt AaB-maskine.

Mødet mellem AaB og Sashi startede på AaBs map, Overpass. Her fik AaB en lærestreg i, hvordan Overpass skal spilles, da Sashi havde hevet storspillet frem.

Overpass endte med en komfortabel 13-6-sejr til Sashi, som undervejs var foran med 9-3 ved pausen efter en stærk CT-side.

Efter Overpass fulgte Sashis map, Dust2. Her satte HUNDENs tropper tingene på plads med en 13-9-sejr. Sashi var foran 8-4 før sidebyttet.

Sashis holdkaptajn, Cabbi, var flyvende i opgøret med 39 kills og en rating på 1,64. Holdkammeraten Beccie skød også fra sig med 35 kills og en rating på 1,48.

AaB
0 - 2
Sashi
Alle maps
AaB K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Simon 'sSen' Solnæs Iversen 33 - 27 +6 91.9 73.2% 1.35
Danmark Tobias 'bekker' Bekker 24 - 27 -3 62.2 73.2% 0.92
Danmark Mikkel 'n1Xen' Borlund 23 - 33 -10 56.7 68.3% 0.84
Danmark Sander 'qx' Thomas 23 - 33 -10 70.4 61.0% 0.81
Danmark Mikkel 'Maze' Sparvath 24 - 34 -10 61.8 70.7% 0.73
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 39 - 33 +6 104.0 87.8% 1.64
Danmark Lukas 'Beccie' Bauder Balcells 35 - 21 +14 83.5 80.5% 1.48
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 32 - 23 +9 71.4 78.0% 1.27
Danmark Emil 'Mol011' Sall Würtz 25 - 28 -3 71.1 65.9% 0.90
Danmark Frederik 'acoR' Gyldstrand 22 - 25 -3 67.9 80.5% 0.87

Mens Sashi nu er klar til finalen, så må AaB nøjes med at spille om spille tredjepladsen. Finalen og kampen om tredjepladsen spilles på samme tid.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.