NAVI slår FUT i semifinalen ved ESL Pro League Season 23.

NAVI slår deres tidligere akademihold i stor semifinale

NAVI er den første finalist i ESL Pro League Season 23 efter en 2-1-sejr over FUT.

Fire ud af de fem spillere plus coach coolio i FUT har for ikke så forfærdeligt længe siden spillet for NAVI Junior.

Af gode grunde kunne de ikke møde hinanden i turneringer dengang, men efter holdet blev samlet op af FUT, så har de danset om den varme grød, mens FUT langsomt er klatret på verdensranglisten.

Nu skete det så, og NAVI går fra opgøret med æren intakt, da de ikke lod sig slå i en stor semifinale af deres tidligere akademihold.

På Mirage var det iM, der satte FUT på plads med 26 kills og en rating på 2,39.
FUT slog igen på Ancient, hvor NAVI nok burde have lukket kampen, eller i hvert fald tvunget banen ud i overtid. Særligt den allersidste runde på mappet blev smidt - først af NAVI, så FUT og så NAVI igen.

På Dust2 var koncentrationen dog tilbage i top hos NAVI, der kunne lukke kampen med en jerndefensiv i anden halvleg. Igen var iM stjernen hos NAVI.

Nu gælder det Astralis og Aurora, der kæmper om den anden finaleplads i Stockholm.

Natus Vincere
2 - 1
FUT
Alle maps
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Mihai 'iM' Ivan 67 - 37 +30 111.0 80.6% 1.58
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 45 - 37 +8 83.4 77.4% 1.29
Drin 'makazze' Shaqiri 51 - 43 +8 90.7 82.3% 1.27
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 34 - 35 -1 59.6 75.8% 1.01
Ihor 'w0nderful' Zhdanov 41 - 40 +1 64.6 74.2% 0.97
FUT K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Laurențiu 'lauNX' Țârlea 44 - 48 -4 70.9 69.4% 1.14
Dmytro 'dem0n' Myroshnychenko 42 - 49 -7 72.6 66.1% 0.90
Aulon 'Krabeni' Fazlija 37 - 46 -9 74.2 59.7% 0.89
Nikita 'cmtry' Samolotov 39 - 48 -9 67.4 58.1% 0.80
Džiugas 'dziugss' Steponavičius 27 - 47 -20 52.7 64.5% 0.71
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.