
Liquid redder slutspilsplads - s1mples hold får svenske tæsk
Fredag formiddag blev gruppe C og D skudt i gang ved HyperX Roman Imperium Cup VI. Først gik det løs med gruppe C, som blev sat i gang klokken 11:00.
Liquid var blandt favoritterne i gruppen, til trods for at de spiller turneringen med jL. Oprindeligt var jL skrevet op som stand-in for Liquid grundet rejseproblemer hos NertZ, men det viste sig senere at være et dække over hans skifte til G2 - i en byttehandel, hvor malbsMd er røget den anden vej.
Det var på forhånd ventet, at Liquid skulle kæmpe med de to sydamerikanske mandskaber, argentinske BESTIA og brasilianske Gaimin Gladiators, om de to pladser videre. Men et fjerde hold blandede sig i kampen om slutspilspladserne.
Gaimin Gladiators viste sig som gruppens stærkeste hold og endte med at toppe gruppen med tre sejre ud af fire mulige. Deres eneste nederlag kom mod gruppens bundhold, lettiske OlyBet.
Mens Gaimin Gladiators gik solo i toppen af gruppen, blev kampen om gruppens andenplads - og den sidste plads videre til slutspillet - noget mere intens. Her endte Liquid, BESTIA og portugisiske Famalicão alle med to sejre og to nederlag, men Liquid gik lige akkurat videre, da de var bedst indbyrdes.
Liquid slog OlyBet og BESTIA, mens de tabte til Famalicão og Gaimin Gladiators. Famalicão formåede at besejre Liquid efter overtid. Portugiserne kunne dog ikke knække BESTIA, som de tabte til med cifrene 4-13.
Stillingen i gruppe C ved HyperX Roman Imperium Cup VI:
-
1:
Gaimin Gladiators (3-1) -
2:
Liquid (2-2)
-- -
3:
BESTIA (2-2) -
4:
Familicao (2-2) -
5:
OlyBet (1-3)
Turneringens sidste gruppe, gruppe D, er endnu ikke afgjort. Den første kamp i gruppen blev sat i gang omkring klokken 19:00.
Gruppen blev åbnet med en overtidssejr til rumænske Nexus over svenske Alliance. Svenskerne kom dog stærkt tilbage, da de efterfølgende slog s1mple og BC.Game komfortabelt med 13-5.
Herefter slog cadiaN og resten af OG-holdet Nexus med 13-4. Dette opgør er den seneste kamp i gruppen, der nu er færdigspillet.
Ukrainske GRINGOS har trukket sig fra turneringen, så det er kun OG, Alliance, BC.Game og Nexus, der stadig kæmper om de to pladser videre.
Samtlige resultater fra turneringen kan findes her.




























