gade bliver eftersigende træner for et nyt akademihold hos FaZe.

Rygte: FaZe starter akademihold med gade som træner

Ifølge den russiske insider Gromov planlægger FaZe at starte et akademihold med gade i spidsen som træner.

Det er efterhånden længe siden, man har set eller hørt noget til den nu 31-årige dansker gade, som tidligere i karrieren har spillet for blandt andet OpTic, North og BIG.

Den tidligere North-spiller tørnede senest ud for tyske BIG, hvor han var på holdet fra juli til december 2021, inden han blev bænket. Han forblev bænket frem til august 2022.

Snart tre år senere ser det dog angiveligt ud til, at gade endelig gør comeback i Counter-Strike-verdenen - i hvert fald hvis man skal tro den russiske insider, Gromov.

Onsdag formiddag lagde Gromov et opslag på X, hvor han skriver, at FaZe planlægger at starte et akademihold, og gade eftersigende bliver holdets cheftræner.

Insideren har det med at ramme rigtigt, senest med ændringerne i 3DMAX og Jeorges afgang fra NRG, så det er bestemt ikke utænkeligt, at der er noget om snakken, og gade er på vej tilbage - denne gang som træner.

Rygtet om FaZe, der starter et akademihold med gade i spidsen som træner, er i øvrigt ikke det eneste, Gromov har fremlagt onsdag. Han beretter også om, at OG nu tester serbiske VLDN, og at Wildcard planlægger at erstatte CLASIA med VLDNs landsmand, nEMANHA.

#1(Med 0 svar)
4. marts 2026 kl. 12:05
z1mZe
Har han ikke været spiller-agent længe? Og bliver han ved med det hvis han lander et job som Træner?
#2(Med 1 svar)
4. marts 2026 kl. 12:37
QvisT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Håber ikke det bliver ligesom falcons acd. Venneaftaler og ingen resultater. Lad os håbe han kan sætte noget sammen som spirit acd. eller mouz acd. Pøj pøj
#3(Med 0 svar)
4. marts 2026 kl. 12:46
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Bliver hvert fald sjovt at se, hvor mange af spillerne der kommer fra LGND Agency!
#4(Med 1 svar)
4. marts 2026 kl. 14:52
utilizer
Ser ikke for godt ud hvis dette er holdet.. rec1se ser okay ud, men har 28 dages ban for toxicity på Faceit.
x.com/mYTHAELCS/status/2029131306735378636
#5(Med 0 svar)
4. marts 2026 kl. 15:29
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det kan han vel lære på akademiet
#6(Med 0 svar)
4. marts 2026 kl. 15:31
bimse
Ik gade nu.. find dig nu et rigtigt arbejde gamle
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.