sjuush og NIP sendte br0s NRG ud af ESL Pro League Season 23 Stage 1.

Snappi og sjuush sender landsmand ud af Pro League

NIP lever videre i ESL Pro League Season 23 efter en sejr over NRG med danske br0 på holdet, som dermed er ude af turneringen.

Natten til onsdag blev den sidste kamp på dag tre i første stadie af ESL Pro League Season 23 færdigspillet.

Det var opgøret mellem danskerholdene NIP og NRG - med Snappi og sjuush hos NIP og br0 hos NRG - som først blev afsluttet ud på natten. Serien gik over tre maps, og der skulle endda overtid til på det tredje og afgørende map.

Snappi og sjuushs NIP kom bedst fra start. De så veloplagte ud på opgørets første map, Mirage, som NRG havde valgt. Her sikrede ninjaerne sig en komfortabel 13-4-sejr efter en pauseføring på 10-2.

På det efterfølgende map, Ancient, var rollerne dog byttet om. Her var det br0s NRG, der tog styringen og dominerede. NRG udlignede serien til 1-1 med en 13-7-sejr på NIPs mapvalg.

Serien skulle derfor afgøres på Anubis. Stillingen var 6-6 ved pausen, og efter sidebyttet bølgede det frem og tilbage, indtil det igen var helt lige til sidst. Kampen måtte i overtid, hvor NIP fandt skarpheden frem, da det gjaldt mest.

NIP vandt det tredje map med 19-16 og sendte dermed br0 og NRG ud af ESL Pro League Season 23. Selv er de nu klar til onsdagens 1-2-kampe, hvor det endnu en gang er "vind-eller-forsvind".

Ninjas in Pyjamas
2 - 1
NRG
Alle maps
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Kacper 'xKacpersky' Gabara 70 - 47 +23 100.1 83.3% 1.48
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 53 - 44 +9 72.7 66.7% 1.20
Artem 'r1nkle' Moroz 51 - 42 +9 69.2 76.4% 1.09
Artem 'cairne' Mushynskyi 51 - 52 -1 84.6 75.0% 1.00
Danmark Marco 'Snappi' Pfeiffer 30 - 46 -16 51.9 68.1% 0.80
NRG K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
USA Michael 'Grim' Wince 59 - 48 +11 82.0 69.4% 1.21
USA Josh 'oSee' Ohm 50 - 47 +3 73.5 70.8% 1.10
Aran 'Sonic' Groesbeek 48 - 54 -6 75.6 72.2% 0.99
Danmark Alexander 'br0' Bro 41 - 55 -14 60.1 63.9% 0.82
USA Nick 'nitr0' Cannella 32 - 52 -20 52.9 68.1% 0.78
Faktaboks

Stillingen i ESL Pro League Season 23 Stage 1:

3-0 - Videre

  • FUT

  • Brasilien Legacy

2-1

  • PARIVISION

  • Danmark Astralis

  • Monte

  • 3DMAX

  • G2

  • Brasilien paiN

1-2

  • Sverige HEROIC

  • Brasilien Gaimin Gladiators

  • Verden Liquid

  • Verden Passion UA

  • USA M80

  • NIP

0-3 - Ude

  • USA NRG

  • Australien SemperFi

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.