
STATE tager afsked med tidligere AaB-spiller
Tilbage i begyndelsen af november sidste år hentede det daværende WOPA - nu STATE Esport - den tidligere Preasy- og AaB-spiller SinK ind på holdet.
Den 25-årige SinK blev den seneste tilføjelse til holdet, inden han og resten af truppen gennemgik et navneskifte, da WOPA Esport blev til STATE Esport.
SinKs tid som WOPA- og STATE-spiller skulle dog vise sig at blive kort. Onsdag aften annoncerede STATE i et opslag på X, at de tager afsked med SinK, som dermed blot nåede knap fire måneder som en del af holdet.
Den nu tidligere STATE-spiller kom til holdet fra AaB, som han forinden havde tørnet ud for i tre måneder. Før det spillede han for Preasy hen over foråret og sommeren sidste år. Han nåede desuden en enkelt sæson i POWER Ligaen med WOPA tilbage i sæson 30.
Tidligere i karrieren har SinK også tørnet ud for MultiHunters og AaB Academy. I sæson 23 af POWER Ligaen og divisionerne spillede han i 3. division med MultiHunters, mens han repræsenterede AaB Academy i 3. og senere 2. division i sæson 28 og 29.
STATE består nu af:
-
kwezz -
Patti -
thamlike -
Zanto -
Dengzoe (Coach)
STATE har altså endnu ikke annonceret, hvem der overtager SinKs plads i holdets startfemmer. Til gengæld sender de pæne ord med ham på vejen ud ad døren.






















