Forlader FL4MUS OG og vender retur til Virtus.pro?

Insidere: Russisk lejesvend forlader cadiaNs hold

Et par russiske insidere rapporterer i kor, at FL4MUS forlader OG, som han er udlejet til fra Virtus.pro.

For tre måneder siden hentede cadiaNs hold OG den 21-årige russer FL4MUS ind fra Virtus.pro på en lejeaftale. Lejeopholdet har dog ikke været nogen udpræget succes.

FL4MUS debuterede for OG ved DreamHack Knockout Stockholm 2025, hvor han spillede sin første turnering sammen med cadiaN. OG endte på en delt 3.-4.-plads, hvilket fortsat er deres bedste resultat, siden FL4MUS kom til.

Siden har de deltaget i CCT Season 3 Europe Series 12, BLAST Bounty 2026 Season 1 samt både den åbne og den lukkede kvalifikation til IEM Atlanta 2026 - dog uden nævneværdig succes.

Holdet har desuden været skrevet op til en håndfuld LAN-turneringer i 2026, som de senere har trukket sig fra. Spekulationerne går på, at det skyldes visumproblemer hos netop FL4MUS.

Netop visumproblemerne og de svigtende resultater ser nu også ud til at koste FL4MUS pladsen hos OG. Det mener de to russiske insidere, Gromov og solutioN00, at vide. De rapporterede onsdag i et opslag på X, at FL4MUS nu er på vej væk fra OG.

De to insidere mener desuden at vide, at FL4MUS meget vel kan returnere til Virtus.pro, som er i gang med en større genopbygning.

Er der hold i rygtet om, at FL4MUS forlader OG, kommer cadiaNs hold til at bestå af:

  • Danmark cadiaN

  • Sverige adamb

  • Sverige spooke

  • arrozdoce

  • Lambert (Coach)

Kilder bekræfter over for Dust2.dk, at der er hold i rygtet, og at OG er i fuld gang med at finde en afløser. Derudover bekræfter en anden russisk insider, Spirit-scouten OverDrive, ligeledes - i et opslag på Telegram - at der er noget om snakken.

De samme kilder bekræfter desuden over for Dust2.dk, at der også er hold i snakken om, at FL4MUS muligvis vender retur til Virtus.pro, som angiveligt også har planer om at hente en spillerkerne fra et hold, der ligger godt til i VRS-regnskabet.

Virtus.pro forhandler dog efter sigende ikke blot med ét russisk hold om en mulig overtagelse af deres kerne - men med flere forskellige hold.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.