
XI går videre uden kamp - mandagens kampe udsat
Mandag var der oprindeligt planlagt to kampe i POWER Ligaen Sæson 31, men begge 2-1-kampe er blevet udsat.
De to kampe, der var programsat denne mandag, var MASONIC mod Fortress og Sashi mod Prestige. Her er MASONIC mod Fortress udsat til næste mandag, den 2. februar, mens Sashi mod Prestige endnu ikke har fået en ny dato.
Mødet mellem MASONIC og Fortress erstatter en anden kamp, der skulle have været spillet næste mandag - nemlig 1-2-kampen mellem WAZABI og Cuties, som nu er rykket frem til torsdag den 26. februar.
WAZABI mod Cuties erstatter mødet mellem mixholdet sketch og XI Esport, der skulle have været spillet torsdag. På forhånd har sketch allerede valgt at trække sig fra kampen og er dermed ude af turneringen.
XI mod sketch var ét af tre 1-2-opgør i ligaen. Det var anden kamp i træk, som sketch valgte at trække sig fra, og nu er de altså færdige i ligaen. XI avancerer med skrivebordssejren til 2-2-kampene.
Der er altså ingen POWER Liga-kampe på programmet denne mandag. Til gengæld spilles der enkelte kampe på tværs af 3. og 4. divisionsrækkerne i CEPTER-divisionerne.
Dust2tv viser ingen kampe mandag, men vender stærkt tilbage tirsdag med fire kampe fra CEPTER-divisionerne. POWER Ligaen er tilbage torsdag den 26. februar med to kampe.
Stillingen i POWER Ligaen Sæson 31:


















