
HOTU vinder Roman Imperium Cup V
Gentle Mates taber finalen ved Roman Imperium Cup V, selvom de uddelte æg til HOTU på andet map.
Efter en 2-1-sejr i finalen kan HOTU glæde sig over både LAN-trofæet og de værdifulde VRS-point, der følger med.
Finalen blev indledt på Mirage, hvor kampen stod helt lige ved sideskiftet. Men på CT-siden tog n0rb3r7s mandskab kontrollen og lukkede mappet sikkert med en 13-7-sejr.
Andet map var Gentle Mates’ mapvalg, Nuke, og her viste de hvorfor. Med en stærk CT-side og en vunden pistolrunde på T-siden dominerede de opgøret totalt og udlignede finalen med en knusende 13-0-sejr.
Det påvirkede dog ikke HOTU, som kom stærkt ud på det afgørende map Overpass. De spillede sig i front 8-4 ved sideskiftet og fortsatte presset på T-siden, hvor de hurtigt gjorde kort proces og lukkede finalen med en sikker 13-6-sejr og kunne løfte trofæet.
Samtidig med finalen mødtes fnatic og BetBoom i kampen om tredjepladsen. Her vandt BetBoom 2-1.
Plads- og præmiefordeling ved Roman Imperium Cup V:
-
1.
HOTU - 38.000 kr. -
2.
Gentle Mates - 19.000 kr. -
3.
BetBoom - 11.000 kr. -
4.
fnatic - 7.500 kr. -
5.-8.
Monte -
5.-8.
100 Thieves -
5.-8.
Betclic -
5.-8.
Passion UA




























