
MOUZ tager tredjepladsen i Rumænien
Med en 2-0-sejr over The MongolZ forlader MOUZ Rumænien som turneringens tredjebedste hold.
Inden finalen blev skudt i gang, skulle det afgøres, hvem der skulle løbe med bronzemedaljerne. Her tørnede MOUZ sammen med The MongolZ.
Holdene havde valgt Mirage og Inferno som de to første maps, mens Nuke stod klar som et eventuelt tredje map.
Selvom The MongolZ kom bedst fra start, var MOUZ vågne på Mirage, særligt med en storspillende Brollan, der var banens bedste spiller.
Her vandt MOUZ sikkert 13-6 og kunne derefter bevæge sig ud på deres eget mapvalg. Det blev et tættere opgør, hvor The MongolZ kom foran efter at have været nede med fire runder inden sideskiftet. Det blev dog ikke til mere, da MOUZ igen fandt deres spil og lukkede kampen med en 13-10-sejr.
Dermed sikrer MOUZ sig en flot tredjeplads, mens The MongolZ må tage til takke med fjerdepladsen.
Finalen mellem PARIVISION og Vitality afgøres senere på aftenen.

























