
Dansk hold leverer næsten stor sensation – MASONIC får bank af s1mple
Danskerholdet tabte 4-13 til s1mple, electroNic og deres tre portugisiske holdkammerater. I den anden kamp måtte GamerLegion næsten se sig slået af Avanti, som har 14-årige Lynch og 17-årige Z1noz samt BlocH på holdkortet.
Søndag blev den første af flere LAN-turneringer på Tier-2-scenen i København skudt i gang, hvor flere danske hold fik besøg af prominente internationale navne.
Der var indledningsvis tekniske problemer med livestreamen, som først kom op at køre på A-streamen efter en halv time. Her blev kampen mellem Avanti og GamerLegion vist.
GamerLegion blev taget med bukserne nede og ved at smide kampen til danskerholdet. Selvom Avanti kom bagud 4-8 på Ancient, kæmpede de sig tilbage og havde to matchpoint. Det kunne de ikke udnytte og Tausons GamerLegion skød kampen i overtiden og tog de resterende runder. De vandt dermed 16-12.
Senere skulle MASONIC stå over for s1mple og BC.Game, hvor danskerne led et klart nederlag på 4-13 på Nuke.
MASONIC skal nu møde 9INE, mens Avanti møder SINNERS.

































