Acend vinder Esplay De_Airport Masters 2026.

Bulgarsk hold vinder De_Airport Masters

Lufthavnsturneringen blev vundet af Acend, som løber med vigtige VRS-point og 36.000 kroner direkte i håndbagagen.

Med en finalesejr på 2-1 over Metizsport kan Acend-holdet glæde sig over en LAN-sejr ved Esplay De_Airport Masters 2026.

På Thon Hotel Oslo Lufthavn skulle slutspillet afvikles lørdag.

Det startede med et tidligt exit i slutspillet for danske AaB, som røg ud til de senere finalister i Metizsport, mens Acend kæmpede sig gennem semifinalen mod Phantom.

Dermed skulle de to mandskaber mødes i kampen om trofæet.

Første og andet map endte 13-11 til hvert sit hold. Først vandt Metizsport, mens Acend tog det andet på Inferno.

Derfor skulle kampen afgøres på Overpass. Her startede svenskerne på CT-siden, men de fik ikke udnyttet fordelen og kom hurtigt bagud. De fik blot tre runder med over på T-siden, hvor de bed bedre fra sig, men det var ikke nok. Acend vandt 13-8 og kunne løfte trofæet.

Metizport
1 - 2
Acend
Alle maps
Metizport K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Nicolas 'Plopski' Gonzalez Zamora 42 - 41 +1 70.6 81.2% 1.02
Nikola 'Dragon' Boskovic 47 - 42 +5 69.6 71.0% 1.01
David 'forsyy' Bílý 40 - 38 +2 66.9 71.0% 0.97
Sverige Isak 'isak' Fahlén 45 - 45 +0 70.1 68.1% 0.95
Sverige Jack 'Jackinho' Ström Mattsson 42 - 48 -6 73.8 71.0% 0.94
Acend K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Kaloyan 'shaiK' Borisov 54 - 47 +7 92.2 72.5% 1.33
Kalin 'KalubeR' Erenditsov 47 - 36 +11 74.0 73.9% 1.28
Teodor 'SPELLAN' Nikolov 47 - 52 -5 77.4 73.9% 0.97
Slaven 'AwaykeN' Lyubenov 32 - 37 -5 48.4 75.4% 0.84
Dimitar 'Skrimo' Yanulov 30 - 45 -15 53.2 69.6% 0.81

Inden finalen vandt Young Ninjas over Phantom i kampen om tredjepladsen og 5.000 kroner.

Plads- og præmiefordeling ved Esplay De_Airport Masters 2026:

  • 1. Acend- 36.000 kr.

  • 2. Sverige Metizport - 10.000 kr.

  • 3. Young Ninjas - 5.000 kr.

  • 4. Phantom

  • 5.-8. Danmark AaB

  • 5.-8. Fingers Crossed

  • 5.-8. Sverige ReThink

  • 5.-8. Sverige Lilmix

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.