Onsdagens eneste kamp fra CEPTER 1. Division er XI Esport mod AaB Bulls.

Én kamp fra hver division - vigtigt 1. divisionsopgør runder dagen af

Der er skærmtid til både 1., 2., 3. og 4. division i onsdagens kampprogram i CEPTER-divisionerne.

Onsdag glider CEPTER-divisionerne igen hen over skærmen på Dust2tv, hvor vi atter har fyldt sendefladen med fire kampe fra klokken 18:00.

Der bliver sågar skærmtid til både 1., 2., 3. og 4. division i onsdagens CEPTER-kampe, med én kamp fra henholdsvis CEPTER 1. Division, CEPTER 2. Division A, CEPTER 3. Division A og CEPTER 4. Division C.

Dagen starter klokken 18:00, og eftersom der kun er én kamp på programmet på tværs af alle 11 divisionsrækker på det tidspunkt, er det helt givet, at det er den kamp, der er i fokus. Opgøret klokken 18:00 er fra CEPTER 4. Division C mellem Thy Skydelåger og AaB Børnehaven.

Fra klokken 19:00 kommer der lidt mere gang i de forskellige divisionsrækker, da der her er i alt seks kampe på programmet. Vi sender mødet mellem eSpuma og HyperioN Academy, som begge spiller i CEPTER 2. Division A.

Fra klokken 20:00 skrues der yderligere op for blusset, hvor der er i alt 10 kampe på programmet. Her vender vi blikket mod CEPTER 3. Division A, hvor topholdet ingen Arme møder Aether Esport.

Dagen sluttes af med ni kampe klokken 21:00. Blandt dem er onsdagens eneste opgør i CEPTER 1. Division mellem AaB Bulls og XI Esport. Netop den kamp runder også dagen af på vores sendeflade.

Stillingen i CEPTER 1. Division forud for onsdagens eneste kamp:

Følg med her:

Aftenens sendeprogram (onsdag d. 18. februar):

  • 18:00: Danmark Thy Skydelåger vs. Danmark AaB Børnehaven (CEPTER 4. Division C)

  • 19:00: Danmark eSpuma vs. Danmark HyperioN Academy (CEPTER 2. Division A)

  • 20:00: Danmark Ingen Arme vs. Danmark Aether Esport (CEPTER 3. Division A)

  • 21:00: Danmark AaB Bulls vs. Danmark XI (CEPTER 1. Division)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.