
Top- og bunddivisionerne i fokus - Vendetta jagter XI
CEPTER-divisionerne er for alvor tilbage tirsdag efter en velfortjent vinterferie, der også bød på et transfervindue, som lukkede søndag den 15. februar.
Godt nok blev CEPTER-divisionerne allerede skudt i gang igen mandag, men her var fokus primært på POWER Ligaen, og der blev da også blot spillet syv divisionskampe. Tirsdag er sagen en helt anden, for der er nemlig i omegnen af 40 kampe på programmet på tværs af de 11 forskellige divisionsrækker.
Tirsdag starter vi fra bunden og bevæger os op. Det er nemlig CEPTER 4. Division, der først er i fokus - også på streamen - i kampene klokken 18:00 og 19:00. Først gælder det mødet mellem to af topholdene i CEPTER 4. Division C, Gecko eSport og VANTA Esports Club. Herefter skal kvindeholdet IDA NexGen forsøge at holde fast i toppen af CEPTER 4. Division A.
IDA NexGen, som inden tirsdagens kampe ligger på en delt førsteplads i CEPTER 4. Division A, møder HDE.Wild klokken 19:00. Fra klokken 20:00 møder de Skamling Reflection, men det er kun kampen mod HDE.Wild, der vises på streamen.
Det bliver i øvrigt IDA NexGens første kampe, siden Josefine valgte at indstille karrieren og forlade holdet. Tirsdag stiller de i stedet til start med KiTKaT.
Her er et overblik over tirsdagens kampe i CEPTER 4. Division A og C:
Alt i alt er det primært CEPTER 4. Division A og C, der er i fokus klokken 18:00 og 19:00, men der spilles samtidig også kampe i CEPTER 2. Division B, CEPTER 3. Division B og C samt CEPTER 4. Division B og D.
Over til 1. division
Fra klokken 20:00 skifter vi over til CEPTER 1. Division og går dermed direkte fra de laveste divisionsrækker til den øverste.
Der er kun tre 1. divisionskampe på programmet tirsdag, men det er tre vigtige opgør - og vi sender de to af dem. Først, fra klokken 20:00, mødes Vendetta og Linx Legacy, og dernæst, fra klokken 21:00, tørner AaB Bulls og HyperioN sammen.
Begge kampe sendes på Dust2tv. Efter AaB Bulls' kamp mod HyperioN spiller AaB-mandskabet igen klokken 22:00 mod Invicta.
Mødet mellem Vendetta og Linx Legacy er særligt interessant, fordi Vendetta med en sejr kan indhente XI på en delt førsteplads. Linx Legacy kan omvendt spille sig op på siden af både Vendetta og Fortress, hvis de vinder kampen.
Her er et overblik over tirsdagens kampe i CEPTER 1. Division:
Klokken 20:00 spilles der samtidig kampe i CEPTER 2. Division A og B, CEPTER 3. Division B og C samt i alle fire 4. divisionsrækker.
Fra klokken 21:00 spilles der en enkelt kamp i CEPTER 2. Division A, mens der også afvikles kampe i CEPTER 3. Division B og C samt CEPTER 4. Division A, C og D.
Når klokken slår 22:00, er der kun to kampe tilbage denne tirsdag. Udover AaB Bulls mod Invicta mødes CEPTER 4. Division D-holdene Borghaven IF og Team Unc.
Følg med her:
Aftenens sendeprogram (tirsdag d. 17. februar):
-
18:00:
Gecko eSport vs.
VANTA Esports Club (CEPTER 4. Division C) -
19:00:
IDA NexGen vs.
HDE.Wild (CEPTER 4. Division A) -
20:00:
Linx Legacy vs.
Vendetta Gaming (CEPTER 1. Division) -
21:00:
AaB Bulls vs.
HyperioN (CEPTER 1. Division)


















